Livets store spørgsmål

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. oktober 2004.


HP har meldt sig ind i klubben med de mystiske dialogbokse.
HVORFOR
Sokkerne lægges i vaskemaskinen, og den ene forsvinder. Der er ingen logisk forklaring på det, og det er alment accepteret, selvom det svarer til at opvaskemaskinen altid hugger en gaffel eller bilen altid forlader vaskehallen på tre hjul. Sokker er åbenbart ikke værdifulde nok til, at nogen gider hidse sig op over, at de af en eller anden grund bare bliver væk.
Det har it-verdenen også sine eksempler på. Nils Nyvang Bacher fra Admiral Hotel i København blev i hvert fald ikke meget klogere af denne HP-dialogboks, da han prøvede at opdatere sin printersoftware. Til gengæld huskede han at trykke på Print Scrn-knappen, åbne sit tegneprogram (for eksempel Paint) gemme dumpet og sende det til bagsiden@computerworld.dk.
Det er alle velkomne til, også HP, hvis de pludselig skulle finde ud af, hvad der er galt.