Citrix vil levere hardware

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. oktober 2004.


Som led i selskabets udvidelse af forretningsområdet fra serverbaseret computing til access-infrastrukturselskab vil Citrix til at tilbyde specialiserede servere.
server
Citrix, der hidtil har været kendt for sin arkitektur til server-baseret computing, vil til at levere specialiserede servere. Det er ifølge Citrixs topchef Mark Templeton et naturligt skridt i selskabets udvikling.
- Software er på den ene side services, som brugerne benytter, men software har også en maskin-dimension, og vi har behov for at udvikle yderligere ekspertise på dette område. Derfor vil vi på visse områder tilbyde hardware, siger CEO Mark Templeton fra Citrix.
Citrix har netop defineret otte discipliner, som skal danne grundlag for selskabets vision om at tilbyde sikker access-infrastruktur. Det er inden for disse discipliner - Citrix omtaler dem som capabilities - at de kommende hardware-produkter kan forventes.
Disciplinerne, som selskabet mener er en forudsætning for professionel access, kalder selskabet for det første SmartAccess, hvilket refererer til teknologi, der autentificerer brugeren og tildeler rettigheder. For det andet SmoothRoaming, der skal hjælpe brugerne med at overføre arbejdsopgaver mellem for eksempel mobile enheder og pc'en uden besvær. Instant Collaboration skal gøre det muligt at arbejde i grupper. De næste discipliner handler om at gøre infrastrukturen robust, sikker, at gøre den enkel at administrere og at give mulighed for at yde support. Inden for disse områder vil Citrix så tilbyde bokse, der løser delproblemer: Det kan være en server, som tilbyder et færdigpakket password-administrationssystem, eller et system, der opretholder en transaktion - selv om den trådløse forbindelse, den afvikles over, bliver midlertidig afbrudt.

Central placering
Citrix går ind i hardware, efter at selskabet det sidste års tid har omdefineret sin forretning: Selskabet startede for 15 år siden med at visualisere centralt afviklede Windows-programmer, og siden har selskabet stået for centraliseret, serverbaseret computing - ofte på tynde klienter.
Dette placerede Citrix strategisk godt, da virksomhederne efter at have udstyret medarbejderne med pc'er i 90'erne, begyndte at efterspørge en mere centraliseret arkitektur. Dette ønske vokser blandt andet ud af behovet for at kunne opdatere og rulle sikkerhedspatches ud på en enklere måde og at gøre det muligt for medarbejderne at arbejde sammen om dokumenter - fra forskellige typer enheder: Denne bredere synsvinkel fik for et år siden Citrix til at relancere sig som access-infrastruktur selskab.

Billedtekst: - Vi er stadig et software-selskab, men vi har behov for at skaffe os ekspertise på det område, hvor software grænser op mod hardware, og det er en af grundene til, at vi nu vil tilbyde specialiserede servere, siger topchef Mark Templeton fra Citrix.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis