Husk lige mellemlederen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. oktober 2004.


GLEMT: Når forandringens vinde blæser, kommer mellemlederen ofte i klemme mellem topledelsen og projektledelsen. Og det er skidt for forankringen af nye arbejdsgange og digitalisering.

Det at mellemlederen oftest har ansvar for den daglige ledelse, siger egentlig det meste, mener Business Manager i Rambøll Management Martin Eberhard.
Mens topledelsen tager sig af strategi og forandringsprojekter og it-projektledere af it-projekterne, bliver mellemlederen ofte koblet fra. I forvejen føler mellemlederen sig mest ansvarlig for at få dagligdagen til at fungere midt i alle forandringerne.
- Det betyder, at mellemlederens fokus er på den daglige ledelse, kundekontakten og personaleledelsen, mens de bliver forbigået af topledelsen og projektledelsen. Det er klart utilfredsstillende for mellemlederen, siger Martin Eberhard.
Hvad værre er - det er også skadeligt for implementeringen af digitaliseringsprojekter og deraf følgende forandringer i måden at køre de daglige forretninger og basisorganisationen på.
- Mellemlederen føler ikke ejerskab til projekter, han eller hun ikke har haft indflydelse på, siger Martin Eberhard.
Løsningen på problemet er at huske mellemlederen i digitaliseringsprojekterne. Mellemlederens rolle bør klart defineres, og der bør være aftalte spilleregler mellem topleder, projektleder og mellemleder.

Ny mellemlederkompetence
Digitaliseringen får stadigt større direkte indflydelse på mellemledernes ledelsesarbejde, strategiarbejdet, samarbejdsformer og medarbejdernes kompetenceudvikling.
- Digitaliseringen bliver efterhånden så gennemgribende, at man ikke længere som mellemleder kan sige, at det der it- og digitaliserings-noget, det kommer ikke mig ved, mener Martin Eberhard.
Han råder alle offentlige mellemledere til at til at tage aktiv del i den udvikling, der foregår i forbindelse med digitaliseringen. Både for at gøre deres indflydelse gældende - og fordi mellemlederne med deres daglige medarbejder- og kundekontakt måske har den allerbedste forudsætning for at sikre den bedste forankring af digitaliseringsprojekterne.
- Dermed ikke sagt, at mellemlederne skal til at være it-eksperter, men de skal kunne tage ansvar for digitalisering ligesom for de øvrige ledelsesområder, som ligger ud over deres faglige kernekompetence, for eksempel juridiske, økonomiske og personalemæssige ansvar, siger Martin Eberhard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere