Columbus tager Psion i hånden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 29. oktober 2004.


Columbus IT Partner har indledt strategisk samarbejde med Psion Teklogix om salg af håndholdte løsninger.

Håndholdte løsninger er over os. Derfor har Columbus IT Partner indledt et strategisk samarbejde med Psion Teklogix om udvikling af håndholdte løsninger, der kan integreres med erp-systemet Axapta.
Samarbejdet betyder blandt andet at Psion vil tilpasse deres håndterminaler, så de lettere kan udveksle data med erp-systemet.
- Vi kan ikke overkomme at skrive særligt software til alle de enheder, der er på markedet. Derfor er vi glade for samarbejdet med Psion, der betyder, at vi får adgang direkte til deres teknologi, siger direktør i Columbus Steen Hagengaard.
Det er først og fremmest de små og mellemstore produktionsvirksomheder, som Columbus har i tankerne, når det gælder deres håndholdte løsninger. Det er også baggrunden for at valget er faldet på Psion.
- En pocket-pc kan være meget god, hvis man er sælger, men den er ikke meget værd i et kølerum eller i en produktionshal. Derfor har vi valgt at gå sammen med Psion, fordi deres produkter er langt mere robuste og kan tåle frost, og endda at man taber dem på gulvet, siger Steen Hagengaard.

Fylder hul under SAP
I forvejen har Psion et strategisk samarbejde med SAP, men Steen Hagengaard tror ikke, at Psion kommer i et solidaritetsdilemma.
- SAP retter sig først og fremmest mod de meget store virksomheder, mens vi går efter de små og mellemstore virksomheder, så for os betyder aftalen med Psion, at vi kommer til at lukke et hul, siger Steen Hagengaard.
Aftalen gælder både terminaler til stregkodelæsning, men også udstyr til registrering af såkaldte radiotags eller RFID-teknologi kan komme på tale.
Steen Hagengaard oplyser, at de første kunder til det fælles samarbejde allerede har indgået kontrakt, men understreger, at er ikke er tale om en eksklusiv aftale.
- Vi har ingen forpligtigelser over for Psion andet, at det er dem, vi går sammen med. Men hvis kunden foretrækker en anden leverandør, står det os frit for at levere den, siger han.
Aftalen gælder i første omgang det danske marked, men kan på sigt udvides til andre europæiske markeder, herunder de nordiske.

Billedtekst:
- En pocket-pc kan være god, hvis man er sælger, men den er ikke meget værd i et kølerum eller i en produktionshal. Derfor går vi sammen med Psion, som leverer markedets mest robuste enheder, siger direktør i Columbus IT Partner Steen Hagengaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere