IBM kannibaliserer softwaresalg

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. november 2004.


Mens Microsofts softwaresalg steg kraftigt, faldt IBM's, siger IDC. IBM afviser dog faldet.

Microsofts salg af software i Danmark steg med 20 procent i 2003 til 295 millioner kroner. Softwaregiganten øgede dermed forspringet i forhold til nummer to, IBM, hvis softwareomsætning faldt med tre procent på trods af opkøbet af Rational Software. Det fremgår af en ny rapport fra analyseselskabet IDC.
- I Danmark bliver IBM's softwareomsætning kannibaliseret af selskabets succes med outsourcing, siger Per Andersen, administrerende direktør for IDC.
Han henviser til, at når store softwarekunder bliver driftskunder, sparer de penge.
Uigenkendelige tal

IBM tror imidlertid ikke på IDC's tal.
- Jeg kan ikke genkende tallene. Vores softwareomsætning er ikke faldet, siger Thomas Gregers Honoré, der står i spidsen for IBM's softwaresalg i Danmark. Han tilføjer, at selskabet har haft vækst på flere områder især med portalsoftware og software til lagringsløsninger.
Outsourcingsuccesen koster ifølge Honoré ikke softwareomsætning.
- At en kunde går fra at køre DB2-databasen et sted til et andet sted, gør i princippet ingen forskel, siger han.
Kundernes besparelser skyldes ifølge ham, at jo mere man køber hos en leverandør, jo billigere bliver det.
IBM's 2003-softwareomsætning blev ifølge IDC på 157 millioner kroner. Tyske SAP ligger på tredjepladsen med en omsætning på 65 millioner kroner - en stigning på tre procent.
Foruden Microsoft var de store vindere på softwaremarkedet firmaer, der sælger lagringssoftware heriblandt EMC og Veritas. Omsætningen steg 13,9 pct. På sikkerhedsområdet steg omsætningen med knapt 12 procent.
Omsætningen hos en af Danmarks solide softwaresucceser, SAS Institute, stagnerede ifølge IDC.
- Men i år ligger vi foreløbig 30 procent foran budgettet, siger Jim Nielsen, marketingdirektør hos SAS. Han tilføjer, at der også er adskillige store ordrer på vej ind, og det er især på et standardsystem, der forhindrer svindel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere