Nyt center for tredjepartsudviklere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. november 2004.


Microsoft udvider med et nyt center, hvor andre selskaber kan udvikle forretningsapplikationer på Windows-platformen, og optrapper samarbejdet med IT-Universitetet.

™Innovation

I forbindelse med brugerkonferencen Microsoft IT Forum i denne uge har softwareselskabet udvidet sine aktiviteter i Danmark. I mandags blev et såkaldt ISV-center, placeret i tilknytning til udviklingsfaciliteterne i Vedbæk, indviet. Og midt i ugen indgik selskabet en aftale med IT-Universitetet i Ørestaden om samarbejde på en række områder.
ISV står for Independent Software Vendor og refererer til tredjepartssoftwareudviklere. I det nye center skal selskaber bygge firma- eller branchespecifikke løsninger oven på de Windows-baserede platforme i samarbejde med Microsofts specialister.
- ISV-centeret er placeret i Vedbæk, fordi vi allerede har 750 udviklere her, og fordi her helt tilbage fra Navision-tiden har været en indstilling til at arbejde i partnerskaber. Endelig har Skandinavien en af de højeste udbredelser af it i verden, sagde Jean-Philip Courtois, direktør for Microsoft i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Til stede ved den officielle indvielse var også videnskabsminister Helge Sander, som så en overensstemmelse mellem EU's bestræbelser på at styrke de mindre virksomheder og det nye center, som netop skal udvikle løsninger til disse.
- Det nye center er ikke blot vigtigt for Microsoft, men generelt for informationsteknologiens udvikling, sagde han.

Tredjepartsudviklerne var repræsenteret ved det engelske selskab Coda, som fremstiller finansiel software, og som allerede har benyttet centeret.
- I Vedbæk har vi kunnet udvikle applikationer på Microsofts platforme, som de kommer til at se ud om 12-18 måneder, sagde direktør Jeremy
Roche fra Coda ved indvielsen.
IT-Universitetet får med det udvidede samarbejde blandt andet mulighed for at trække på Microsofts ressourcer til de ph.d.-studerende og til specialevejledning. Desuden indebærer aftalen, at selskabet støtter universitetets nye iværksætter-akademi, og endelig bliver der åbnet et Microsoft-laboratorium i den nye universitetsbygning.
Læs om Microsoft IT Forum side 8




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere