Teknik & Data udskudt - udstillere har ikke råd

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 26. november 2004.


Slunkne markedsføringsbudgetter hos en række store udstillere har fået arrangørerne af den industrielle it-messe Teknik & Data til at udskyde messen på ubestemt tid.

En række udstillere fattes penge og deltager derfor ikke i den årlige it-messe Teknik & Data. Messearrangørerne har derfor på opfordring fra flere udstillere valgt at udskyde messen.
- Der skal markedsføringskroner til, og som vi alle ved, har både it-branchen og industrien haft det temmelig skidt i de senere år. De skal jo kunne forsvare deres omkostninger, påpeger direktør Ingelise Alsø fra Danske Fagmesser.
På grund af den økonomiske afmatning har en række af de faste udstillere på messen bedt arrangørerne om at udsætte Teknik & Data, så udstillerne fortsat har mulighed for at deltage.
- Det har vi så haft en dialog med udbydere og udstillere om, og samtidig har vi tænkt nogle nye tiltag til messen, siger messedirektøren.
Ny dato - nye tiltag
Hun forventer at offentliggøre en ny dato og nogle nye tiltag for messen inden for 14 dage, men vil ikke afsløre, om udsættelsen er på måneder, kvartaler eller år. Traditionelt har messen været afholdt i februar.
Ingelise Alsø afviser, at messen er aflyst på grund af for få tilmeldinger. En udskydelse gør bare messen mere lønsom, mener hun.
- Der vil uden tvivl komme flere tilmeldinger, når vi nu udskyder messen, men det er ikke sådan, at vi ikke kunne have gennemført messen i februar. Vi vælger blot at følge ønsket fra messens faste udstillere, siger Ingelise Alsø.
Teknik & Data har årligt haft cirka 200 udstillere på den eneste it-messe i Skandinavien med fokus på industriel it.

Billedtekst:
Teknik & Data i Odense har årligt haft cirka 200 udstillere på den eneste it-messe i Skandinavien med fokus på industriel it.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere