Brancheforening ønsker udenlandske forskere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. november 2004.


IT-Brancheforeningen foreslår, at regeringen etablerer en slags Team Danmark-støtte til udenlandske forskerteams.

Bill Gates sagde ligeud i sin tale på IT Forum i sidste uge, at Danmark burde ændre sin udlændingepolitik, og det klappede alle tilhørerne af, men klapsalver alene gør det langtfra.
- Efterhånden som vi får flere udviklingsafdelinger herhjemme i stil med Microsofts i Vedbæk, så skal vi let og problemfrit kunne trække flere eksperter ind fra udlandet. Resultatet af IBM's overtagelse af Mærsk Data kan også vise sig at være endnu en udviklingsafdeling, der får brug for spidskompetencer, de ikke kan finde her til lands, siger Jakob Lyngsø, administrerende direktør, IT-Brancheforeningen.

Han erkender, at det er en gammel traver, der her bliver trukket af stald, men mener, at emnets vigtighed retfærdiggør det.
- Vi bruger mange ressourcer på at trække verdens bedste sportsfolk til landet med støtte fra Team Danmark. Jeg forestiller mig, at vi kan etablere en lignende Team Danmark-støtte til at hente elite-forskerteams hertil, siger Jakob Lyngsø.
Systematic, der er en meget udviklingsintensiv it-virksomhed, er positiv over for ideen.
- Netop nu har vi ikke behov for trække eksperter til landet, men bliver det aktuelt, så ser vi gerne, at det kan lade sig gøre, og at det ikke tager for lang tid, siger Alex Holm Jensen, vicedirektør, Systematic.

Modstanden mod at lukke udenlandske it-folk ind i landet er massiv fra fagforeningerne Prosa og Sam-Data, men ifølge Jakob Lyngsø totalt forfejlet og en snæversynet holdning.
- En lempelse af de restriktive regler for at bruge udenlandske it-specialister vil ikke koste danskere job - tværtimod. Flere eksperter og forskere vil virke som en katalysator og på længere sigt med stor sikkerhed skabe flere job i it-branchen, siger Jakob Lyngsø.
I øvrigt har også mange danske it-virksomheder ind imellem brug for at hente udenlandske specialister hertil for en stund.
Integrationsminister Bertel Haarder er ifølge Lyngsø helt enig med ITB, men han har brug for et flertal i folketingssalen, som er svært at stampe op.
Hvis ikke det lykkes at lempe udlændingepolitikken på dette område, frygter ITB, at Danmark i stedet for verdens bedste it-nation ender med at blive verdens bedste indkøbsnation.

Billedtekst:
Specialistbehov Danmark risikerer at ende som verdens bedste indkøbsnation i stedet for verdens bedste it-nation, mener Jakob Lyngsø, administrerende direktør, IT-Brancheforeningen.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere