Så er der fløjtet afgang

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. december 2004.


Onsdag var der afgang for det reformtog, der skal rydde ud i antallet af danske kommuner.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmissen sendte onsdag 48 lovpakker, der skal bane vejen for strukturreformen, i høring. Sideløbende med høringen og det lovforberedende arbejde skal kommunerne senest 1. januar melde tilbage om, hvilke naboer de eventuelt har forlovet sig med.
- Kun 12 kommuner med under 20.000 indbyggere ønsker på nuværende tidspunkt ikke sammenlægning, og det er endda inklusive ø-kommunerne, så jeg mener nok, at frygten for overudnyttelse af kattelemmen nu er gjort til skamme, sagde ministeren onsdag.
Kommuner, der vil bruge den såkaldte kattelem for at undgå et bryllup, skal i stedet indsende en plan for, hvordan de vil samarbejde med andre kommuner om bestemte større opgaver. Det skal ske senest 1. januar.
- Af lovforslagene her vil det fremgå, at det kræver noget mere papirarbejde ikke at gifte sig med nogen. Og det kan måske få endnu flere kommuner til at ønske sammenlægning, sagde ministeren, idet han pegede på en papirbunke på cirka 35 centimeter og 2.800 sider.
Allerede i februar vil kommunerne få et ikke-bindende svar fra ham om deres planer, men først når sammenlægningsloven, som er med i lovpakken, er vedtaget, må Lars Løkke Rasmussen give endeligt tilsagn.
En udligningsreform kan heller ikke falde på plads, før regeringen har fået overblik over den nye kommunestruktur. Det gør det svært for de nye kommuner at få overblik over deres kommende økonomi.
- Der bliver man nødt til at have lidt tålmodighed i kommunerne. Vi kan ikke melde ud nu, hvad reglerne bliver. Det samme gælder for eventuelle puljer og lån til investeringer i it og til dækning af andre fusionsomkostninger, som mange ønsker at kende svaret på nu, sagde ministeren.
Han understregede dog, at han vil se med velvilje på fornuftige og nødvendige fusionsinvesteringer, når rette tid kommer. Det bliver til forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2006, som traditionelt foregår i forsommeren året før.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere