Fremtidsdimser en masse

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. december 2004.


Under mottoet "Den nye møntfod er tid" præsenterede trendshoppen NEXT2004 fremtidens it-berigede opfindelser, koncepter og produkter i sidste uge.

Uanset alder, smag og størrelse af pengepung, bød Trendshoppen på Base Camp i København, på masser af ting at røre ved, lytte til og se på. Konferencen, der var arrangeret af Innovation Lab i samarbejde med Hovedstadens Udviklingsråd, Nordic Interactive og Dagbladet Børsen, viste et bud på, hvad fremtiden måske vil bringe, når design og it smelter sammen. I løbet af de to dage, trendshoppen varede, var der både internationale indlægsholdere til at berette om deres fremsyn på en it-beriget fremtid, og en sideløbende udstilling af diverse installationer, prototyper og produkter.
Tonen blev slået an umiddelbart inden for dørene til de gamle lagerhaller. Her var både økologisk computerudstyr i træ, og det præmierede interaktive gulv iFloor, der normalt skal opmuntre brugerne til at kommunikere, men i dagens anledning fungerede som opslagstavle og oversigtskort. Og hvis turen rundt til alt fra interaktive puder, der kan tilbyde globalt, socialt samvær via trådløst internet over interaktivt computer-kampsportsspil til Smartcards med fingeraftryksgenkendelse og 3D-biometrisk adgangskontrol blev for lang, var fremtidens køretøj, Segway, også til stede - et avanceret løbehjul med gyroskopteknologi.

Fremtidens fremtids-teknologi bliver vist frem igen næste år ved NEXT2005, lover Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab i Århus.
- Jeg tror, vi bevæger os længere og længere væk fra illusionen om at skulle digitalisere virkeligheden. It bevæger sig imod at blive håndterbart og simpelt. Det bliver design, der bruger it, og ikke omvendt. Teknologien skal skabe mening og gøre vores tid mere værd, siger han og viser et kukur, der i stedet for en fugl spytter nyheder ud hvert kvarter.

Billedtekst:
epoker Udstillingen havde fire områder, Ideas, Create, More og Time. Hver især bygget op efter en epoke i et menneskeliv.

Billedtekst:
samarbejde Collabolla er udviklet på Interaction Design Institute Ivrea i Italien. På hver sin hoppebold skal to mennesker i fællesskab styre Pac Man. Den ene skal hoppe frem og tilbage, den anden fra side til side. Kroppens bevægelser overføres til storskærmen, oste spises og spøgelser undgås.

Billedtekst:
tyndt Watchpaper fra Tyskland er et ur printet på almindeligt papir. Det er fuldt funktionsdygtigt og består af et LED display, der styres af en lille chip. En varmefølsom overflade gør, at tallene glider over i hinanden på en varm og organisk måde. Uret er designet til kun at være synligt, når det bliver bedt om det. Overfladen kan for eksempel ændres til at vise et fotografi i stedet.

Billedtekst:
fjæs Danske Guardia viste et forslag til 3D-biometrisk adgangskontrol. Systemet benytter en kombination af foto-teknologi og avancerede biometriske 3D-algoritmer. Slutresultatet er en 3D-model, der kan bruges til at identificere ansigters unikke kendetegn, både med hensyn til geometri og tekstur. Desuden tages et infrarødt billede, der viser ansigtets varmeprofil.
Prototypen skal testes i en bank fra 1. januar.
• fotos: Morten Fauerby

Boks:
distancekram Interactive Pillows fra Sverige gør det muligt at kommunikere ved hjælp af trådløst internet. Pudernes indsyede tråde registrerer ændringer i struktur, når puderne eksempelvis krammes, og det mønster, der derved opstår, kan transmitteres videre. Hvis den ene pudes ejermand savner sin hjertens kære, kan vedkommende kramme sin pude, og den, der savnes, vil se sin pude reagere. Også selvom de to befinder sig på hver sin side af jordkloden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere