Det eneste, jeg ønsker mig til jul ...

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. december 2004.


Analysefirmaet Forrester Research spørger hvert efterår titusindvis af forbrugere i Nordamerika og
Europa, hvilken slags elektronisk udstyr
de helst ser under juletræet og har
derudfra begået dette års ønskeseddel.

Bearbejdet af Lene Sekjær
Analytikeren Ted Schadler er Forrester Researchs amerikanske ekspert i konsumelektronik, mens Paul Jackson varetager samme position i Europa. De to har fusioneret resultatet af rundspørgen blandt de mange tusinde europæere og amerikanere med deres viden om, hvad markedet har at byde på og er nået frem til følgende hitliste over teknoglade forbrugeres julegave-ønsker:

Nummer et - et HDTV (widescreen high-definition television) i prisklassen under cirka 6.000 kroner. Det kunne være fra enten Sony eller Toshiba.

Nummer to til den pladsbevidste forbruger - et HD-plasma- eller LCD-tv.

Nummer tre og fire har begge "Apple" i overskriften. Her vil enten en iPod til musikelskeren eller en ny iMac til design-freaken være klare hits.

Nummer fem vil for eksempel kunne sikre en lille smule fred og stilhed i den jule-kulrede børnefamilie - en bærbar computer med indbygget dvd-afspiller (fra HP, Toshiba eller andre).

Nummer seks og syv er guf for den inkarnerede fotograf - et "semi-proff" digitalkamera eller en fotoprinter.

Nummer otte på listen er den ekstra lagerkapacitet, såvel amatør-digitalfotografen som digital-musikelskeren altid står og mangler.

Nummer ni skal ifølge Forrester appellere til den unge generation, som interesserer sig mere for at sms'e eller chatte end for at føre mundtlige samtaler med deres omgangskreds. Her foreslås for eksempel den lille driftsbillige multi-"tekstmaskine" Ogo fra AT&T Wireless som oplagt gaveidé på den anden side af Atlanten, mens vi på denne side så meget vel kunne springe videre til næste punkt:

Nummer ti - til den gennemtjekkede talende, sms'ende eller fotograferende mobilbruger: Den supertynde (95 g) aluminiumskinnende Razr V3 Bluetooth-telefon fra Motorola, alternativt de nyeste megapixel-kameratelefoner, som Nokia 7610, Ericsson s700i eller Samsung MM-A700.

Men Forrester yder også hjælp til juletidens absolut største tilbagevendende udfordring: Gaven til ham m/k, der har alt - den helt specielle dippedut, som faktisk er i handlen, men som de færreste endnu har hørt om, såsom:

The Ambient Orb - en pastelfarvet pleksiglas-kugle, som sættes i stikkontakten og skifter farve alt efter stemninger og udsigter inden for snart sagt hvad som helst: Vejret, aktiemarkedet, gallupundersøgelser... Data kommer til kuglen via et FM-signal, så en internet-opkobling er ikke engang nødvendig.

The Weatherstation Philippe Starck - en kompakt lille vejrstation, udformet af den verdensberømte designer Philippe Starck. Og så er vejret i alskens måleenheder (indendørs og udendørs) blot en enkelt af mange features, for den lille boks holder samtidig styr på tiden, kalenderen, månens stilling, og hvad-ved-vi ...

Microsofts SPOT Swatch, som FM-transmitterer nyheder, vejr, sport, kalender med videre direkte til håndleddet via Microsofts såkaldte MSNDirect-tjeneste. Fås i både stilren udgave i rustfrit stål og i mere kitschede og kradsbørstige farver.

Billedtekst:
Tynd Motorolas supertynde Razr V3.
Foto: Motorola

Billedtekst:
multi Den kombinerede chat- og sms-maskine Ogo fra AT&T Wireless. Foto: AT&T Wireless

Billedtekst:
lys ide Ambient Orb - en rigtig humørbombe.
Foto: Ambient Devices

Billedtekst:
ved hånden Microsofts og Swatchs avancerede kronometer. Her den kitschede Paparazzi-model.
Foto: Swatch AG




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere