Dyrt år for Thy Data Center

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 17. december 2004.


Navision-huset Thy Data Center må efter sidste års superresultat se indtjeningen falde. Men koncernen har investeret stort i år.
Dyrt år Det kan ses på bundlinien i Navision-huset Thy Data Center, at selskabet valgte 2004 som et år, hvor der skulle investeres stort i nye forretningsområder.
Hele Thisted-koncernen består af otte selskaber, og Thy Data Center Administration A/S' første koncernregnskab viser, at store investeringer i nyt personale og nye produkter sidste år var med til at presse indtjeningen i bund til 1,4 millioner kroner.
- Vi lavede et rigtig godt overskud på koncernbasis på cirka 10 millioner sidste år. Vi satte os ned og sagde, at som branchen ser ud nu, så vil vi investere for fortsat at være førende, siger stifter og administrerende direktør Egon Østergaard.
Datterselskabet Thy Data Center A/S måtte af samme årsag se overskuddet næsten halveret til 2,8 millioner kroner i det regnskabsår, der sluttede med udgangen af september.
Satser på biotek
Til gengæld har Thy Data Center store forventninger til lægemiddel- og fødevareindustrien, efter at selskabet har brugt millionbeløb på at indføre et nyt kvalitetssystem, der skal sikre, at Thy Data Centers produkter lever op til krav fra de amerikanske sundhedsmyndigheder.
Blandt kravene er omfattende dokumentation for, at systemet er stabilt, ligesom der skal være elektronisk signatur og omfattende sporingsmuligheder.
Thy Data Centers investering betyder, at selskabet fremover kan sælge et branchemodul til biotek- og fødevareindustrien baseret på virksomhedssystemet Axapta fra Microsoft Business Solutions.
På grund af de store investeringer ser Thy Data Centers ledelse derfor også regnskabsåret som helhed som tilfredsstillende, selv om der ikke er tilfredshed med alle resultaterne i datterselskaberne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere