Kamp for Vedbæk og MBS

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.


udvikling: Klaus Holse Andersen satser på at få Microsoft til at lægge flere opgaver i Vedbæk og øge salget i Microsoft Business
Solutions.

De to øverste punkter på Klaus Holse Andersens agenda er at få Microsoft til at lægge flere opgaver i udviklingscentret i Vedbæk samt at få skabt en kraftig vækst i afsætningen af virksomhedssystemerne fra Microsoft Business Solutions (MBS) - herunder Navision og Axapta - inden for sit nye revir.
Den 43-årige datalog er i fuld gang med at lægge planer, selv om han først forlod posten som nordisk direktør for Microsoft for godt en måned siden for i stedet at blive direktør for Microsoft Business Solutions i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Flere af de nye kolleger hilser udnævnelsen af Klaus Holse Andersen velkommen. Fraværet af profiler som Preben Damgaard og Jesper Balser hos Microsoft Business Solutions har ifølge folk som udviklingsdirektør Niels Bo Theilgaard og Navision-produktchefen René Stockner efterladt et savn.
Man mangler et samlingspunkt. Et menneske, der kan tale ikke alene MBS' sag i hele Europa, men også Vedbæks sag eksternt og internt.
Diplomaten Klaus Holse Andersen, som også er HD i organisation, ser ud til at have både den nødvendige faglige og menneskelige ballast til at løfte opgaven, som ikke er let. Væksten i Vedbæk har ikke været imponerende, siden Microsoft overtog Navision, og softwaregiganten har netop vedtaget at outsouce vedligeholdelsen af ærkedanske Axapta til Ukraine. Salget af MBS-produkterne går heller ikke så godt som håbet, omend Europa præsterer langt bedre resultater end USA.

Billedtekst:
vedbæks mand. Klaus Holse Andersen skal være det længe savnede samlingspunkt for Microsoft Business Solutions i Vedbæk. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere