Hinrup kæmper videre

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.


outsourcing: Flextronics' administrerende direktør og 200 ansatte fulgte med, da Orion overtog fabrikken. I dag produceres tv- og
pc-fladskærme.

Globaliseringen ramte som et bombenedslag i Nordjylland, da Flextronics i sommer måtte dreje nøglen om som følge af Siemens' beslutning om at flytte mobiltelefonproduktionen herfra til lavtlønslande.
Virksomhedens administrerende direktør, Peter Hinrup, sloges til det sidste for virksomheden og rejste det ubehagelige spørgsmål om, hvad vi skal leve af i fremtiden, hvis Danmarks mest moderne elektronikvirksomhed ikke kan overleve.
Der produceres stadig forbrugerelektronik på fabrikken i Pandrup. Århus-virksomheden Orion overtog den til fremstilling af fladskærme til tv og pc'er. Omkring 200 af Flextronix' 330 tilbageblevne medarbejdere fulgte med, og det samme gjorde Peter Hinrup - som bestyrelsesmedlem.
- Det er godt nok mærkeligt at sidde på den post i virksomheden. Bygningerne er de samme, folkene er omtrent de samme, og problemstillingerne er de samme, siger Peter Hinrup. Siden begyndelsen af 90'erne har han kæmpet for de nordjyske arbejdspladser på det, der dengang hed Dancall Radio og siden efter britisk og tysk ejerskab blev til amerikansk ejede Flextronics. Og trods lukningen af Flextronics, som i sin storhedstid havde omkring 1.700 medarbejdere, søger han stadig at holde fanen højt. Orions overtagelse er trods alt starten på noget.
- Det er bedre end ingenting, og det skal jo være småt, før det kan blive stort, siger han.
Selv er Peter Hinrup begyndt på et helt nyt job, omend han frem til nytår bruger noget af sin tid på at rydde op i Flextronics-dødsboet. Nemlig som administrerende direktør for Danish Camp Supply, der bygger og driver lejre, såvel civile som militære, over hele verden.
Programmøren Hinrup med sin baggrund i Regnecentralen, RC Datacenter og topstillinger i ØK Data tager dermed afsked med it- og elektronikbranchen.
- Nu er jeg 52, og det er tid til totalt at skifte branche. Min plan er, at det her bliver mit sidste job. Jeg har ingen tanker om at vende tilbage til elektronikbranchen, siger Peter Hinrup. Dog med den tilføjelse, at fremtiden jo altså er svær at udtale sig om. Og at alderen har bragt ham den erfaring, at der kan ske så forfærdeligt meget, som man slet ikke havde forestillet sig.

Billedtekst:
Opkøb. Nordjyden måtte se livsværket - Flextronics-fabrikken i Pandrup - blive kasseret af Siemens på grund af konkurrence fra Kina. Siden har Orion købt fabrikken, og Hinrup sidder i bestyrelsen.
Foto: Jesper Dall




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere