Ekspertise inden for udbud bliver eksportvare

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. januar 2005.


To danske it-produkter, som udspringer af den offentlige sektor, er på vej til udlandet. Begge vedrører udbud. Det ene er indholdsbaseret, det andet teknologisk.

Behov for at få styr på og arbejde professionelt med offentlige udbud har skabt efterspørgsel efter hjælperedskaber, frem for alt i Østeuropa. Fra Danmark er både Udbudsportalen og udbudsprogrammet Ethics, der udspringer fra SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service), på eksportkurs.
For Udbudsportalen, et videncenter om udbud der blev søsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Kommunernes Landsforening i 2002, begyndte den udenlandske efterspørgsel i Litauen sidste år. I øjeblikket er projekter undervejs i Letland og Bulgarien, og Jakob Scharff, projektleder for Udbudsportalen, venter, det fortsætter i lande som Rumænien og Tyrkiet.
- Der er tale om lande, som står for at skulle arbejde med EU's komplicerede udbudsregler. De skaber behov for samlet og systematiseret information, hvilket også er, hvad der udløste arbejdet med at lave en fælles videnplatform her i Danmark, siger Jakob Scharff.

Konceptet har vist sig at kunne bære i udlandet, selv om der ikke er tale om avanceret teknologi, men en indholdsbaseret løsning, der bunder i en kombination af jura, politik, processer, økonomi og udbudsfaglighed - alt med en operationel tilgang til tingene.
Et væsentligt formål med Udbudsportalen er at nedbringe omkostninger og besvær ved et udbud ved at hjælpe både kunde og leverandør på vej med mere viden, inden de går i gang.
For et system som Ethics, der er et elektronisk beslutningsstøtteredskab til at lette og skabe gennemsigtighed i udbudsprocessen, spiller andre faktorer ind. Korruption er et problem i mange lande, og brugen af den type system er med til at dokumentere, at en given myndighed ikke har ladet sig bestikke til at vælge en bestemt leverandør i et udbud.

Ethics har været længe undervejs. Ideen opstod allerede i 1995, da SKI begyndte at arbejde med en kompliceret rammekontrakt for it-udstyr. Den lille virksomhed Innovasion skruede værktøjet sammen, og en aftale blev indgået med IBM i slutningen af 2003. IBM søger at bringe Ethics ud på det internationale marked. I sidste uge var produktet med på en global IBM-konference og i februar skal det præsenteres ved en FN-konference om eGovernment i Geneve.
- Ethics er et eksempel på dansk knowhow og et eksempel på, at eGov fra Danmark kan eksporteres, siger Søren Duus Østergaard, Senior eGovernment Advisor i IBM.
Hurtigt går det dog ikke. Beslutningsprocessen for køberne er langsom og tager typisk 12-18 måneder. Men efterhånden er Ethics bragt i spil i en halv snes lande. Eksempelvis er det med i et stort udbud i Portugal, og blandt andre Egypten og Slovakiet er blandt de aktivt interesserede, som også omfatter alle de nordiske lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere