Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. januar 2005.
Forsvarets overraskende beslutning om at beholde driften af sin it-infrastruktur indenhus efter et udbud bunder i en markant prisforskel. Det var simpelthen for dyrt at outsource.
- Jeg havde forventet, at vi havde udliciteret det her. Det havde leverandørerne også!
Oberstløjtnant Bent Brundtø, Forsvarskommandoens projektleder på det store militære driftsudbud havde regnet med, at begge halvdele af forsvarets store it-udbud var gået til en ekstern leverandør. Drift og vedligehold af såvel SAP-systemet DeMars som hele den forsvarsministerielle koncern-it, omfattende Microsoft-systemerne, 15.000 pc-arbejdspladser, 800 servere og hele kommunikationsinfrastrukturen, der dækker 200 lokationer.
I stedet blev kun DeMars-delen outsourcet. Siemens Business Services vandt ordren på fire års drift og vedligehold af ledelses- og ressourcestyringssystemet, som er udviklet af IBM. IBM og CSC havde også budt, men fik ingenting med hjem.
Ingen fik koncern-it-driften. Der var næsten 40 procents prisforskel på gør det selv-modellen og det laveste bud fra de eksterne leverandører.
Det oplyser forsvarsminister Søren Gade (V) Folketingets Finansudvalg i en uddybende begrundelse for beslutningen.
"Med en så betydelig omkostningsstigning vil det i den foreliggende situation ikke være rentabelt at indgå aftale om udlicitering af den koncernfælles it-infrastruktur," skriver ministeren.
Opgørelsen af forsvarets gennemsnitsomkostninger på langt sigt er beregnet på grundlag af Økonomistyrelsens regelsæt og gennemgået og verificeret af PA Consulting Group. Det understøttes af en undersøgelse fra analysehuset Gartner, som konstaterer, at målt på omkostningerne pr. bruger driver forsvaret it-området væsentligt billigere end sammenlignelige virksomheder.
Ifølge PA kan de relativt dyrere bud fra leverandørerne blandt andet tilskrives forsvarets sikkerhedsmæssige krav, der hindrer leverandørerne i at opnå stordriftsfordele, samt at lønningerne er lavere i forsvaret end i den civile sektor, og at leverandøren skal have en fortjeneste.
Oberstløjtnant Bent Brundtø siger hertil, at den udliciterede del havde lav sikkerhedsklassifikation, og at de sikkerhedsmæssige krav blot indebærer, at forsvarets netværk er lukket.
- Det er ikke integreret med internettet. Derudover er det bygget af almindelige kommercielle produkter - i øvrigt af IBM - og netværket kører på almindelige kommercielle telelinier. Men der er tale om en relativt medarbejderintensiv opgave; 91 medarbejdere skulle have været overdraget med projektet, og de får almindelige statslige lønninger, så der kan have været en lønforskel. Endelig skal vi jo ikke tjene penge på driftsopgaven.
Bent Brundtø tilføjer, at det som led i det forrige forsvarsforlig blev besluttet at indføre koncern-it med den centralisering og effektivisering det indebar, og den erklærede strategi indebar outsourcing - i tråd med andre ministerier.
At Forsvaret havde fået option på at splitte udbuddet op skyldes, at man ikke turde tage chancer med DeMars-delen, der er blevet til som et outsourcing-projekt.
- Vi har en kontrakt med IBM, der udløber til foråret. Hvis noget var gået galt undervejs i udbuddet, havde vi været i den ubehagelige situation ikke at have en leverandør på DeMars. Den del skulle vi simpelthen have outsourcet. Vi har ikke selv kompetencerne og ingen intentioner om at opbygge dem på det område, siger Bent Brundtø.
Om et år vil et uafhængigt analysehus måle på driften af it-infrastrukturen. Viser der sig indikationer af, at der er økonomiske gevinster at hente ved outsourcing, skal det prøves igen.
Billedtekst:
forklaring Ifølge PA Consulting Group kan de relativt dyrere bud fra leverandørerne på koncern-it-driften blandt andet tilskrives forsvarets sikkerhedsmæssige krav, der hindrer leverandørerne i at opnå stordriftsfordele, samt at lønningerne er lavere i forsvaret end i den civile sektor, og at leverandøren skal have en fortjeneste. Modelfoto.
Boks:
outsourcing Leverandørerne bliver større. Kunderne bliver mindre - i hvert fald i den private sektor, mens både kommunal og statslig konsolidering ventes at føre mere it-outsourcing med sig. Og mens bølgen ruller, begynder eksempler på insourcing at vise sig.
Boks:
Insourcing?
Mens leverandørerne venter, at outsourcing-bølgen ruller videre, taler nogle brugere om insourcing og en mere nuanceret tilgang til udliciteringen af it.
Berendsen Textil Service er en af de virksomheder, der har gjort sig erfaringer med outsourcing og taget konsekvensen - nemlig at insource væsentlige dele af it-funktionerne igen.
- Leverandørerne kunne ikke levere varen - specielt ikke til den rigtige pris. Det var åbenlyst for os, at vi skulle insource. Vi har taget mange store ting hjem igen og til gengæld fået betydelige besparelser og - som bonus - mere jobtilfredshed i it-afdelingen, siger Berendsens it-chef, Klaus Nissen.
Han taler om "rightsourcing". Hos Berendsen varetages lønsystemet og sikkerheden nu af eksterne leverandører, mens infrastrukturen - der i øvrigt er ændret fra mainframe til et Intel-miljø baseret på Linux - driftes internt. Denne ændring betyder, at Berendsen ikke har brug for specialister og særlige kompetencer fra et outsourcing-firma. Virksomhedens egne generalister kan klare opgaven.
Kombinationen af insourcing og platformændring har reduceret driftsomkostningerne fra "et mellemstort millionbeløb" til under en million kroner.
- Jeg tror, der kommer en bølge, hvor man går ind og ser mere kvalificeret på fordelingen af opgaverne og er mere kritisk med, hvad man vælger at outsource, frem for bare at kaste det hele ud, siger Klaus Nissen. hjort
