Eks-Ementor-chef begynder for sig selv

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. februar 2005.


Tidligere direktør for Ementor, Finn Hindkjær Pedersen, har sammen med Anders Svanholm Rosenbeck stiftet konsulentfirmaet Arcon. "Dette er det rigtige for mig", siger den tidligere topboss.

Den tidligere danske topboss i Ementor, Finn Hindkjær Pedersen, begynder for sig selv. Det sker med konsulentfirmaet Arcon, der vil gøre sig bemærket ved entydigt at fokusere på erfarne konsulenter til integration af it og forretning.
Finn Hindkjær Pedersen gik fra posten som administrerende direktør i det fusionerede Ementor/Eterra i efteråret 2003 efter blot et halvt år på posten.
Tidligere har han været administrerende direktør i Ernst & Young Management Consulting og Merkantildatas selskab for internet-konsulenter, Avenir.
- Jeg bliver ikke selvstændig, fordi jeg ikke kan finde andet at give mig til. Siden jeg stoppede hos Ementor, har jeg brugt tiden til at spekulere over, hvad der vil være det rigtige for mig. Og det tror jeg, at det her er, siger Finn Hindkjær Pedersen.

Finn Hindkjær Pedersen indledte karrieren som selvstændig it-konsulent i firmaet Jens Bisballe Planlægning i begyndelsen af 1980'erne og fulgte med, da virksomheden blev solgt til Ernst & Young i 1990 og igen, da Ernst & Young solgte konsulentafdelingen til Merkantildata sidst i 1990'erne.
- Så på en måde kan du sige, at jeg med Arcon er vendt tilbage til mine rødder, siger Finn Hindkjær Pedersen.
Arcon står i øvrigt for Architecture Consulting og signalerer ifølge Finn Hindkjær Pedersen, at firmaet tilbyder hjælp til de lidt mere langhårede projekter, hvor nye arkitekturer medfører, at it-systemerne skal gennemtænkes på en måde, så den røde tråd kan følges helt ud til kunderne eller borgerne.
- I dag kræver markedet, at konsulenterne har en indgående viden om kundernes forretning og kan se, hvordan it-systemerne kan bruges som løftestang for forretningsudviklingen, siger Finn Hindkjær Pedersen.
- Tidligere var meget konsulentarbejde koncentreret om at implementere ERP-systemer. I dag handler det i højere grad om at lægge legacy-systemer ud på internettet og tænke nye kommunikationskanaler og kombinationer af kommunikationskanaler frem, forklarer Finn Hindkjær Pedersen.
Arcon er et aktieselskab med en egenkapital på 500.000 kroner, og Finn Hindkjær Pedersen og Anders Svanholm Rosenbeck er ligeværdige partnere i firmaet.
Både Finn Hindkjær og hans partner Anders Svanholm Rosenbeck, som kommer fra blandt andet Future Lab og McKinsey, har i mange år hjulpet offentlige institutioner og virksomheder, når nye strategiske it-systemer skulle implementeres.
Arcon specialiserer sig i det offentlige, energi- og telesektoren, hvoraf alene den offentlige sektors it-budget efter analysehuset IDC's vurdering vil øges med 2,8 milliarder kroner i 2007. De to partnere forventer at ansætte 10 af Danmarks dygtigste business technology-konsulenter inden udgangen af dette år. Ifølge Finn Hindkjær bør en god konsulent omsætte for "godt og vel en million kroner om året".
- Nu er vi i en opstartsperiode, så måske når vi ikke den omsætning det første år, men vi er kommet godt fra start, lyder det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere