Apple går efter pc-markedet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. februar 2005.


Den billigste Mac-computer til dato har set dagens lys, og Apple håber, at firmaets succes med musikafspilleren iPod kan bane vej
for at tage markedsandele fra pc-markedet.

Æblet bider Samtidig med at Apple blev kåret til det brand med den største globale påvirkning ved Readers' Choice Awards 2004, lancerer de en produktlinie, der adskiller sig fra alt, hvad der tidligere er set fra den amerikanske it-kæmpe.
Det nye skud på Apples pc-stamme, Mac mini, kan købes for under 4.000 kroner i Danmark, og det er mærkbart mindre, end hvad man tidligere skulle hoste op med, hvis man gerne ville købe en computer fra Apple.
- Vi håber da på at tage markedsandele fra pc-verdenen, ikke nogen tvivl om det. Måske bliver kunderne dem, der er trætte af at slås med virusproblemer, siger Apples europæiske produktchef, danskeren Erik Stannow.
På verdensplan er der 10 millioner Apple-brugere, og det har indtil nu tilsyneladende afholdt data-kriminelle fra at distribuere virus, orme og andet utøj til dem. Omfanget af potentielle skader er ikke stort nok.
Nem computer
Erik Stannow fortæller, at Apple også satser på, at succesen med den bærbare musikafspiller iPod kan være med til at kapre kunder fra pc-markedet.
- Vi håber, at de mennesker, der er blevet glade for deres iPod og måden, den virker på, ender med gerne at ville have en computer, der på samme måde er nem at gå til, siger han.
Indtil videre sælges computeren som stand alone-produkt. Der følger altså hverken skærm eller tastatur med.
Apple går ikke med planer om at ændre sin kanal-strategi. Produkterne vil stadig kunne købes via internettet, i et Apple Center i Danmark, eller i Europas eneste Apple flagship-store i London. Hvis det er en iPod, man er efter, er der flere muligheder. Coops Nettorv er en af dem.
Til dem, der stadig venter på, at iTunes Music Store kommer til Danmark, er der ikke de lyseste udsigter. Erik Stannow vil ikke sige noget konkret om tidspunktet for, hvornår danskerne får muligheden for at hente musik på Apples online pladebutik. Han vil dog godt fortælle, at der i øjeblikket foregår forhandlinger. Et realistisk bud er, at det er med pladebranchen.

Billedtekst:
iPods succes mættede ikke længe. Med den nye Mac mini forsøger Apple at hapse endnu en god bid af markedet for forbrugerelektronik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere