Uvidende sælgere koster kunder i kanalen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 4. februar 2005.


Elektronik ryger ud i de danske butikker og videre til forbrugerne i et tempo som aldrig tidligere. Men det kan være svært for kunderne at få den nødvendige vejledning.

Der er behov for en kraftig uddannelsesindsats over for medarbejderne i butikkerne.
Det mener formanden for Brancheorganisationen ForbrugerElektronik (BFE), Lars Kirstein Andersen, som også er nordisk direktør for B&O. Når forbrugere mister overblikket på grund af dårlig vejledning, vil de udskyde eller måske helt aflyse deres køb, påpeger han.
- Kunderne får i dag ikke den vejledning, de har brug for, fordi medarbejderne til tider ikke ved mere om produkterne end kunderne. Med den strøm af nye elektronikprodukter, vi ser i øjeblikket, er det næsten umuligt at følge med - både som ekspedient og som forbruger, siger han.
Lars Kirstein Andersen peger på, at det - desværre - ikke er attraktivt nok at gøre karriere i detailbutikker, der sælger it eller forbrugerelektronik:
- Der mangler incitamentsordninger, der gør det muligt for de unge mennesker også at tjene penge. I dag er den gennemsnitlige ansættelsestid i en av-forretning otte måneder. Det er alt for kort tid og betyder, at der er alt for meget medarbejderuddannelse, der går tabt.
BFE har allerede lanceret en portal rettet mod forbrugerne med beskrivelse af de nyeste elektroniske produkter - en portal, som er lavet i samarbejde med blandt andet Dansk Handel & Service (DHS) og en række førende producenter.
Lars Kirstein Andersen er især glad for samarbejdet med DHS, og det er også på den baggrund, at han ser frem til et eventuelt fælles uddannelsesudspil.
- Nu har vi fået samarbejdet op at stå, og der er en stor interesse fra begge parter om at få løst det her problem, og jeg er sikker på, at vi nok skal finde en løsning, siger han.
Nødvendigt initiativ
Formanden understreger, at indsatsen er nødvendig, og at det i sidste ende kan koste virksomhederne - både producenterne og detailleddet - indtjening.
- Den elektroniske udvikling går så hurtigt, og produkterne er så avancerede, at kunderne hurtigt mister overblikket. Og kunder, der har mistet overblikket, tør ikke handle og vil i første omgang udskyde deres køb, eller måske helt droppe det, siger han.

Billedtekst:
- Den elektroniske udvikling går så hurtigt, og produkterne er så avancerede, at kunderne hurtigt mister overblikket, siger Lars Kirstein Andersen, der er formand for Brancheorganisationen ForbrugerElektronik.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere