Teknologi under pres

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 4. februar 2005.


bit-krig De kombinerede 32/64 bit-løsninger har ædt sig ind på en del af Itanium-markedet, men den rene 64 bit-teknologi kan stadig tilbyde noget unikt til de kraftige servere.

De seneste par måneder har Intels Itanium-teknologi været ude i turbulens. Midt i december sidste år udsendte Hewlett-Packard (HP) en meddelelse om, at man vil investere tre milliarder dollars i Itanium-teknologien over de næste tre år, men samtidig annoncerede HP, at deres udviklere inden for dette område ville blive overført til Intel.
Og i begyndelsen af januar meddelte Microsoft, at selskabet opgiver at udvikle en version af Windows XP til Itanium 2-processoren. Dermed følger softwaregiganten en række producenter af arbejdsstationer - herunder HP. Alt tyder nu på, at Itanium 2 ikke fremover skal anvendes til arbejdsstationer.
På flere iagttagere virkede disse udmeldinger, som om grunden var ved at skride under Itanium på et tidspunkt, hvor den rene 64 bit-teknologi er under pres fra AMD's Opteron, der er en 32/64 bit-hybrid.
Det er dog nok overilet. Itanium er først og fremmest udviklet til at være en teknologi til den høje ende af servermarkedet.
- Itaniums styrke ligger i evnen til at håndtere komplicerede arbejdsprocesser. Itanium er i stand til at afvikle flere applikationer på en gang separat. Desuden kan Itanium-processorerne tilgå 512 Gbyte hukommelse, hvor den kombinerede teknologi højst kan adressere 2 Gbyte. Det er vigtigt at huske, at Itanium oprindeligt blev udviklet til at omgå de fysiske grænser, man var ved at nå med 32 bit-teknologien, siger Frank Baetke, der er HPC-teknologi program-chef i HP.
En anden forskel er ifølge Frank Baetke, at det er muligt at partitonere Itanium-serverne og benytte forskellige styresystemer samtidigt.
- Det er de specialiserede processor-udviklere, HP nu har overført til Intel. HP udvikler stadig chipsættet rundt om processorne. Det har skabt en skarpere arbejdsopdeling, uddyber han.
HP ejer Itanium-teknologien sammen med Intel.

Billedtekst:
Vi er meget opmærksomme på sikkerhedsaspekterne: AS400 er ikke så udsat for virus-angreb, som Windows 2003-serveren
Arne Due Byriel, it-chef løgstør rør




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere