IBM-direktør til NNIT

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. februar 2005.


Michael Bjerregaard, der kommer med savnet ekspertise fra IBM, kan blive kronprins i NNIT.

Lang tids søgen efter en salgsdirektør til Novo Nordisks it-selskab NNIT har båret frugt. Valget er faldet på den 42-årige afdelingdirektør hos IBM, Michael Bjerregaard, og han har en god chance for også at score sin kommende chefs job. Torben Skriver Frandsen, der står i spidsen for NNIT, går på pension den 31. marts 2007.
- Hvem, der skal efterfølge mig, er et bestyrelsesanliggende. Umiddelbart kan alle fire af NNIT's Vice Presidents være kandidater. Men Michael Bjerregaard tilfører os noget, vi ikke har haft tidligere, siger Torben Skriver Frandsen i telefonen fra sit feriested i Frankrig.

Direktøren henviser til, at NNIT har savnet marketing- og salgsekspertise i den tunge ende. Efter selskabet blev udskilt som selvstændig enhed, der også går benhårdt efter kunder uden for Novo-familien, er behovet for den kompetence øget.
Michael Bjerregaard, der siden 2000 har været afdelingsdirektør i IBM Global Services, er akademiingeniør og HD i informatik og økonomistyring. Desuden har han suppleret sin uddannelse på den kendte Insead Business School. Bjerregaard kom til IBM i 1985 og er siden steget støt i graderne.
- Da jeg først afslutter min ansættelse hos IBM ved udgangen af februar, ønsker jeg på nuværende tidspunkt ikke at udtale mig om mit nye arbejde, siger Michael Bjerregaard til Computerworld.
Men IBM siger næppe farvel til ham med glæde. Bjerregaard har i løbet af sin karriere modtaget mange koncernpriser for sin præstation. Han har været en nøglefigur for afdelingens vækstrekorder, og i 2003 udgjorde hans medarbejdere den mest tilfredse gruppe i Norden.
Torben Skriver Frandsen har kendt datoen for sin fratrædelse i 16 år.
- Jeg regner med at bruge en uge om måneden i Frankrig, en uge til bestyrelsesarbejde og resten af tiden har jeg bare fri i Danmark, siger direktøren, som allerede har tre eksterne bestyrelsesposter.
- Hvis jeg ikke finder en virksomhed, der har brug lige netop for min kompetence, tilføjer Torben Skriver Frandsen med et smil i stemmen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere