Rekordår i Topnordic

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. februar 2005.


Topnordics omsætning steg i 2004 med 70 procent til 1,9 milliarder kroner mod 1,2 milliarder i 2003. Resultatet før skat er vokset med en faktor tre til 41 millioner kroner.
Overskud Lave omkostninger og et stadigt stigende salg via internettet hjælper Topnordic med at nå rekordresultat i 2004. Strategien er fortsat ekspansion i Norden og en omsætning i 2009 på fem milliarder kroner.
For Topnordics administrerende direktør, Claus Hougesen, er der ingen tvivl om, at en nordisk strategi er vejen frem.
- Vi starter op i Stockholm lige om lidt, men jeg kan endnu ikke sige, om det bliver ved at købe en virksomhed, eller om vi selv åbner en afdeling, siger Claus Hougesen.
Han forklarer, at en lang række af Topnordics kunder har det nordiske for øje. Både producenter og kunder organiserer sig på nordisk plan.
Vil have nordiske standarder
- De vil have nordiske standarder, nordiske indkøbsaftaler og en fælles nordisk infrastruktur. Vi er ikke så stærke i Norge og Sverige endnu, men det bliver vi, konstaterer Claus Hougesen.
Målsætningen er at nå en omsætning på mere end fem milliarder kroner senest i 2009.
I 2004 omsatte Topnordic for 1,9 milliarder kroner kroner mod 1,2 milliarder kroner i 2003. Resultatet før skat er vokset med 301 procent til 40,9 millioner kroner.
- Topnordic havde en organisk vækst på 25 procent i 2004, og det skyldes, at kunderne i Topnordics eShop frit kan vælge mellem 100.000 varenumre, som næsten alle kan leveres inden for 24 timer, siger Claus Hougesen.
I dag har Topnordic kontorer i Aalborg, Esbjerg, Odense, Århus og Ballerup i Danmark, samt Landskrona i Sverige og Oslo i Norge.
- Vi forventer at omsætte for 2,4 milliarder kroner i 2005 og nå et resultat på niveau med 2004, siger Claus Hougesen.
Han fremhæver tre ting, der er væsentlige for Topnordics vækst. Det er en forretningsmodel, der virker, motiverede medarbejdere samt et mål om at være branchens bedste arbejdsplads.
- Hvis jeg skal fremhæve en milepæl, så var det dengang for et par år siden, hvor vi alle sammen gik ned i løn. Ledelsen gik 14 procent ned og de menige medarbejdere 5 procent. Dengang var alle enige om at bruge begge sider af papiret og skrive kuglepennene helt i bund. Det skulle bare ende med at fornuftigt afkast, og det er 2004 i hvert fald et godt eksempel på, siger Claus Hougesen.
Topnordics omkostningsgrad er fra 2001 faldet fra 14,2 procent til 9,9 procent i 2004.
I dag er lønnen for længst tilbage på normalt niveau, og med overtagelsen af Itechnology i Norge tæller Topnordic-koncernen 370 medarbejdere.

Opkøb gennem 18 år
Siden Topnordic kom til verden for 18 år siden, har virksomheden opkøbt en række virksomheder og er blevet Danmarks største it-forhandler og systemintegrator.
I Danmark har Topnordic gennem årene opkøbt og overtaget forhandlingen fra selskaber som Computerland, MultiInform, SystemForum, Mærsk Data og senest Ementor.

Billedtekst:
- Vi starter op i Stockholm lige om lidt, men jeg kan endnu ikke sige, om det bliver ved at købe en virksomhed, eller om vi selv åbner en afdeling, siger administrerende direktør i Topnordic Claus Hougesen.
Foto: Torben Klint

Boks:
Årsregnskab
Topnordic A/S
Millioner kroner 2004 2003
Omsætning 1.947 1.150
EBITA 58,8 29,4
Resultat før skat 40,9 13,6
Resultat - -
Egenkapital 75,5 47,2
Antal ansatte 370 280




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere