Endnu en tele-gigant er født

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. februar 2005.


Den tredje enorme fusion i den amerikanske telekommunikationsbranche siden midten af december er en realitet - MCI overgav sig på Valentine's Day til bejleren Verizon Communications. Kort forinden havde Qwest været ude med snøren efter MCI (det tidligere, konkursramte WorldCom), men fik trods et højere tilbud en kold skulder på grund af en mere vakkelvorn finans-tilstand og en svagere gennemslagskraft på erhvervsmarkedet.
Fusionen til 6,7 milliarder dollars (cirka 39 milliarder kroner) ventes gennemført om et år og koste i omegnen af 7.000 job eller 2,6 procent af den kombinerede stab. Verizon har cirka 210.000 og MCI knap 63.000 ansatte. De varslede afskedigelser er dog betydeligt færre end de over 10.000 medarbejdere (fem procent), som ventes at miste jobbet i forbindelse med SBC's opkøb til 16 milliarder dollars af det gamle "Ma Bell", AT&T.
Verizon-MCI-fusionen er godkendt af begge bestyrelser, men mangler endnu blåstempling af aktionærer og offentlige myndigheder.
Tilbage af de gamle, regionale "Baby Bell"-teleselskaber som solister er nu kun Qwest og BellSouth, hvis i forvejen enorme rivaler nu er blevet endnu større. De to regnes som de sidste tilbageværende uafhængige tele-leverandører af betydning i USA.
Den nuværende bølge af konsolideringer blev igangsat før jul med Sprint Corp.s sammenlægning af sine trådløse aktiviteter med Nextel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere