TOPHISTORIE:Henrik Bodskov fratræder som topchef for Aeven - ny topchef allerede klar

Vil du ha' succes? SÅ LEVÉR VAREN!

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. februar 2005.


opskrift De mest efterspurgte it-direktører er dem, der har bevist, at de kan levere varen, vurderer rekrutteringsvirksomheder.

De mest eftertragtede CIOs er ikke kun dygtige. De kan bevise det. Ifølge fire af landets ledende rekrutteringsvirksomheder er der en række punkter, der adskiller de mest eftertragtede fra alle andre it-direktører. Det vigtigste punkt er, at den succesfulde CIO har gennemført store projekter og aftaler.
- De kan dokumentere resultater med store og væsentlige forretningstunge it-projekter. De har eksempelvis gennemført et kæmpe SAP-projekt, etableret
data warehouse i en stor organisation eller stået for markante platformsskift, som har omfattet adskillige tusinde arbejdspladser. De kan også dokumentere, at de kan forhandle outsourcing eller andre kontakter igennem på et væsentligt millionbeløb, vurderer Ole Dahl Ingvardsen, der er partner hos Flensby & Partners.
kan begge dele
Repræsentanterne fra de fire rekrutteringsvirksomheder er enige om, at CIO'en helt grundlæggende skal være stærkt funderet både inden for it og forretning.
- De virkelig eftertragtede CIOs har gået i begge spor. De er både teknologisk- og forretningsorienterede. Det afgørende succeskriterium er en indgående forståelse for og erfaring i at koble forretning og it. Det nytter ikke noget, at det er en person, der sidder i direktionen og snakker om bits og bytes eller client-/server-løsninger. Det skal være en person, der kan se, hvad et forslag betyder for bundlinien, eller hvad den forretningsmæssige betydning er, forklarer partner hos Amrop Hever Niels Bentzen.
Men det er ikke nok, at CIO'en har et balanceret kompetencesæt, han skal også være en dygtig leder.
- En it-direktør er en direktør, der har it som område. Han kunne lige så godt sidde med et andet område end it. Den dygtige it-direktør har en stærk profil både internt og eksternt. Derudover er han dygtig til at kommunikere og motivere og har en stærk personlig gennemslagskraft, forklarer Niels Bentzen.
Headhunterne vurderer, at de mest efterspurgte CIOs har en særlig evne til at udvikle deres karriere.
- De er dygtige til bevidst eller ubevidst at positionere sig og har typisk et godt eksternt netværk. Netværket bruges både til at hente inspiration og til at se nye muligheder, forklarer Carsten Nielsen fra Skandinavisk Computer Rekruttering.
Men ifølge Jakob Krejsager fra Friisberg & Partners, behøver de virkelig dygtige CIOs ikke at lægge deres energi i at se nye karrieremuligheder. Headhunterne gør en dyd ud af at finde dem.
- Vi bruger til daglig vores netværk og vores referencer. Vi ved præcis, hvilke it-direktører der gør en forskel i dansk erhvervsliv. Og der er ikke mange af dem, så de få er virkelig eftertragtede, forklarer managing partner Jakob Krejsager fra Friisberg & Partners.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere