absolut overflødigt:

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. februar 2005.


Højere livskvalitet er lige www hånden! Vi bringer her tips til at forenkle og forsøde tilværelsen - dels til den del, som udspiller sig i arbejdstiden, dels til de sørgelige rester, der går under navnet fritiden.

Til weekenden
Endelig fredag! Så skal det gøre godt med fødderne oppe og en lille én! Med format, vel at mærke - man hører jo til den forkromede it-branches privilegerede! Og apropos "forkromet", så kan den svalende gin & tonic naturligvis ikke nydes i mindre fashionable rammer end ved fronten af denne Chevrolet-køler af ældre årgang. Retro-brændstof-beværtningsanordningen står i sølle kr. 14.900,- på www.gadgets.dk.

Til tømmermændene
"Grow a Brain" - et helt uundværligt gør-det-selv-kit til akutbehandling af hjernedøds-tilstanden dagen derpå. Lægges i vand og vokser op til seks gange sin størrelse! Kun kr. 29,- på www.gadgets.dk.

Til kroppen
Med hjernen lagt behørigt i blød kan ventetiden passende anvendes til blødgøring af resten af kroppen. Et uundværligt værktøj til den ultra-grundige opblødning er denne badekars-bogholder, "Bath Caddy", som tilmed giver plads for ekstraudstyr som stearinlys og årgangsrødvin.
Cirka kr. 270,- på www.iwantoneofthose.com.

Til nattesædet
For den lysfølsomme nattelusker (og hans kone) er denne toiletnavigatør et must! Indretningen registrerer i god tid den trængendes slingrende bevægelser, når han forgæves fumler efter lyskontakten og retter et befriende navigationslys direkte mod målet: Et rødt lys, når brættet er oppe, og der er fri bane. Brættet slås naturligvis(!) ned igen, hvorefter navigatøren lyser grønt og er klart til indtagning af det modsatte køn. Kr. 159,- på www.gadgets.dk.

Til sjælen
Mens badeolien gør sit job udvendigt, kan ultimativ afslapning - også indvendigt - opnås med for eksempel Händels "Watermusic" på den vandtætte AM/FM-vandhaneradio. Lydstyrken reguleres ved at dreje på "hanen". Er man mere til at fyre den af med højlydt rock-og-rul-skrål, får den medfølgende mikrofonsvamp sæbeboblerne til at ligne discokugler og én selv til at lyde som Thomas Helmig på en god dag. Godt kr. 200,- for hele "Singing in the Shower"-sættet på www.iwantoneofthose.com.

Til realiteterne #1
Før eller siden må man atter op til overfladen, og efter at have rejst sig fra badet griber den seriøse it-mand m/k naturligvis ud efter dette badehåndklæde med indbygget ur, så man straks ved, hvad klokken er slået. Undgå kulturchokket for blot kr. 519,- på www.gadgets.dk.

Til realiteterne #2
Til tider har hverdagen det med at stikke sit grumme fjæs frem - og det med en ubarmhjertigt skinger biiib-biiib-biiib-hyletone, som tilmed bliver uhyggeligt ultimativ med dette monstrum af et vækkeur. Ikke noget med et kvarter mere på den anden side, for de fire brikker, som morgenfriskt springer op af det ringende ur og spreder sig over hele soveværelset, skal både samles op og samles som puslespil i uret, før det stopper sin hvinen. Den stensikre vækning fås for kr. 249,- på www.gadgets.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere