TOPHISTORIE:Henrik Bodskov fratræder som topchef for Aeven - ny topchef allerede klar

Global offshoring intensiveres

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. marts 2005.


Undersøgelse: Kampen om de eftertragtede offshoring-opgaver bliver hårdere. Østeuropæiske lande vinder frem og giver de vestlige lande kamp til stregen.

Det kommer nok ikke bag på mange, at verdens to mest eftertragtede offshoring-destinationer er Indien og Kina. Til gengæld er det opsigtsvækkende, at både Tjekkiet og Polen nu er blandt de fem mest populære offshoring-områder. Det viser en ny undersøgelse fra analysehuset Economist Intelligence Unit, der hører under erhvervsmagasinet the Economist. Rapporten, der baserer sig på svar fra 500 internationale erhvervsledere, viser, at offshore-outsourcing er stadig vigtigere for virksomhederne. 57 procent af lederne mener, at outsourcing og offshoring er væsentlige faktorer for restruktureringen af den globale markedsplads. Det er en stigning på seks procentpoint fra sidste år.
I takt med, at interessen og kontrakterne bliver større, har konkurrencen mellem de enkelte lande for alvor sat ind. Undersøgelsen viser, at Asiens dominerende position som offshoring-område forventes at vokse yderligere i fremtiden. Indien er suverænt det mest attraktive offshoring-land, hvilket skyldes lave lønomkostninger, det veludviklede juridiske system og det høje antal veluddannede, der taler engelsk. Traditionelt har mange amerikanske og engelske virksomheder outsourcet opgaver som kundeservice og softwareudvikling til Indien. I de senere år er virksomheder fra andre vestlige lande begyndt at outsource mere værdiskabende opgaver som regnskabs- og analyseopgaver.
Kina er det næstmest eftertragtede outsourcing-land. Dette skyldes landets store udbud af billig arbejdskraft og den kinesiske infrastruktur, der forbedres i hastigt tempo. Men Kina er mindre attraktivt end Indien på grund af de dårlige engelskkundskaber og kulturelle barrierer. Hvis Kina skal styrke sin offshoring-position, er det afgørende, at andelen af kinesere, der taler engelsk, øges.
Østeuropa vinder frem
Selvom Østeuropa i dag ikke har tiltrukket mange offshoring-projekter, tyder alt på, at det vil ændre sig i de næste par år. Seks østeuropæiske lande er blandt de 15 mest attraktive områder. Det skyldes et generelt lavt lønningsniveau og tætte kulturelle bånd til vesteuropæiske lande. Undersøgelsen indikerer, at Østeuropa har potentiale til at udvikle sig til et stort offshoring-centrum. Tjekkiet ligger øverst blandt de østeuropæiske lande. Landets høje uddannelsesniveau gør Tjekkiet mere konkurrencedygtigt end Polen og Slovakiet.
Undersøgelsen viser, at en lang række lande, der tidligere var populære offshoring-destinationer, vil sakke bagud. Det er lande som England, Irland og USA, der vil tabe opgaver til asiatiske og østeuropæiske lande. Andre lande med relativt højt omkostningsniveau som Canada, Singapore og Hongkong, har ellers bevist, at det godt kan lade sig gøre at forblive konkurrencedygtig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere