Fra nød til strategisk fordel

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. marts 2005.


Løsning. Chefen i SAP-konsulenthuset ASA-Mentor er mere end tilfreds med beslutningen om at alliere sig med indisk arbejdskraft.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, lyder det gamle ordsprog. I det fire år gamle SAP-konsulentfirma ASA-Mentors tilfælde var den nøgne kvinde administrerende direktør Christian Leth Svendsen, og hans kvide bestod i, at han manglede kvalificeret arbejdskraft. SAP-konsulenter er svære at skaffe, og de er dyre at aflønne. Og hvad gør man så?
- For to år siden, da vi gik i gang med at skaffe indiske SAP-konsulenter, havde vi svært ved at rekrutterede danske SAP-folk. Der var en tendens til, at de hellere ville arbejde for de store, som IBM og Accenture og havde i øvrigt eksorbitante lønninger. I dag har vi 14 indiske SAP-folk ansat, og de er knalddygtige. Selv om jeg ikke kan lide alle de fine ord, kan man godt sige, at vi har vendt situationen fra dengang til en strategisk fordel. Vi betaler mindre i løn til inderne end til danskerne, og derfor kan vi sælge vores ydelser billigere, siger Christian Leth Svendsen.
Dansk akademikerløn
ASA-Mentor har ansat sine indiske medarbejdere på en almindelig kontrakt og til en dansk akademikerløn. For at kvalificere udenlandsk arbejdskraft efter jobkort-ordningen, hvor danske virksomheder kan hente ekspertbistand fra udlandet uden at komme i karambolage med reglerne om opholds- og arbejdstilladelse, forlanger Udlændingestyrelsen, at månedslønnen i hvert fald skal svare til en dansk akademikerløn. Ingeniører skal have mindst 27.600 kroner om måneden, mens it-folk kan klare sig med lidt mindre.
- Hvis en virksomhed vil betale mindst 25.000 kroner om måneden til en udlænding, så vurderer styrelsen, at der også må være tale om en ekspert. Vores indere får mere end det, og derudover fri bolig. De kan lave en god opsparing, mens de er her, siger Christian Leth Svendsen.
Det var en lang og besværlig proces at skaffe kontakt til de indiske it-folk.
- Der er ingen nemme løsninger. Der er ingen steder, du bare kan ringe til og sige, at du har brug for så og så mange it-folk med de og de kompetencer. Der er gået utroligt mange mails og telefonsamtaler forud for situationen i dag. Da vi gik i gang, startede jeg med at spørge, om nogen kendte nogen, der havde hyret indisk arbejdskraft. Det viste sig, at en af kollegerne har en datter, som går i skole med en, der har en fætter og så videre. Langsomt begyndte kontakterne at tage form. Man skal kende nogen, der kender nogen i Indien, for at det skal lykkes, siger Christian Leth Svendsen.
Han kan ikke give opskriften på, hvordan man gør, og selvom han kunne, ville han ikke sige det højt - af konkurrencemæssige hensyn.
- Konkurrenterne må selv om, hvordan de vil skaffe indisk arbejdskraft. Det vil jeg ikke fortælle dem, siger han, og understreger med de ord, hvor tilfreds han er med sine ansatte fra den anden side af kloden.