Firmaer taber penge på elektroniske fakturaer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. marts 2005.


Ubetalte regninger, forsinkede betalinger og manglende styr på systemerne. Sådan er status, halvanden måned efter at startskuddet gik til elektroniske fakturaer i det offentlige.
Elektronisk fakturering til offentlige myndigheder er i fuld gang - men både leverandører og offentlige kunder er utilfredse og opfyldt af frustrationer.
- E-fakturering er en ren katastrofe. I dag har jeg måttet afvise tre kommuner, der ville handle på e-faktura, fordi vi simpelthen ikke får pengene, eller vi får dem for sent, siger Henrik Møller, der er administrerende direktør i it-leverandørvirksomheden Informatic DK.
Han er begyndt at droppe offentlige kunder, selv om de udgør over halvdelen af hans forretning.
- For en it-virksomhed med et dækningsbidrag nede omkring 10 procent skal betalingen falde inden for 8-14 dage, for at det kan løbe rundt. Ellers bliver fortjenesten ædt op af renter. Men de offentlige kunder er begyndt at trække betalingerne, så der nu går en til halvanden måned, siger han.
Både Håndværksrådet og Dansk Handel & Service har modtaget klager fra medlemsvirksomheder der har haft problemer med de elektroniske betalinger. Henrik Hyltoft fra DHS peger på, at e-faktura alt for sent blev meldt ud, at der har været massiv mangel på information hele vejen rundt, og at systemet er lavet sådan, at fejl rammer leverandørerne, der bliver trængt økonomisk, fordi betalingerne trækker i langdrag, og de oplever regninger gå helt tabt i systemerne.

Henrik Møller fra Informatic DK overvejer at lægge et gebyr på regningen, når den skal faktureres elektronisk - eller at kræve en bekræftelse på mail inden varerne sendes afsted.
- Det er jo noget, der kan køre hele branchen i sænk. Nu har jeg måttet forhøje min kassekredit med yderligere 100.000 kroner, fordi betalingerne udebliver, men det kan jeg jo ikke blive ved med. Så vil det være billigere for mig at sige nej tak til ordrer. Men det er naturligvis heller ikke holdbart, siger Henrik Møller, der oplever, at både hans små kommunale og store statslige kunder har problemer med at få styr på den elektroniske fakturering.

På den anden side af bordet har mange offentlige kunder hverken fået systemerne eller deres organisationer klar.
Både Økonomistyrelsen, der har ansvaret for e-faktura, og indscanningsbureauerne, som mindre virksomheder typisk bruger til at sende de elektroniske fakturaer, erkender, at der både er mange fejlmuligheder og mange fejl. Begge siger også, at der er tale om indkøringsvanskeligheder, og at problemerne bliver løst.
Hertil siger Flemming Christensen, der er it-ansvarlig på Hasseris Gymnasium i NordjyllandsAmt:
- Man skulle have testet systemerne, inden e-faktura blev sat i værk. Situationen nu er, at det ikke virker. Vi har ingen fornemmelse af, om regningerne bliver betalt, og der er masser af regninger, vi slet ikke får. Vi har eksempelvis fået leveret bøger uden at have modtaget regninger. De ligger og roder et eller andet sted. Jeg har dårlig samvittighed over for leverandørerne, der ikke får deres penge, siger han.
Fra Økonomistyrelsen siger vicedirektør Henrik Pinholt om situationen:
- Sådan skal det ikke være. Man skal kunne have tillid til systemet. Men når man iværksætter sådan et projekt, hvor mange private leverandører er med, så er der store problemer - især i starten. Vi har hele tiden vidst, at det ikke ville virke perfekt fra dag ét.

Problemerne kan, ifølge Økonomistyrelsen, især henføres til de såkaldte EAN-lokationsnumre, der skal sikre, at regningerne havner hos de rette institutioner. Der er eksempler på forkerte numre, og på at kommuner og andre ikke har tilmeldt numrene til VANS-kommunikationsnetværket, der håndterer udvekslingen af data. Dermed er regningerne strandet.
- Vi har haft en pukkel på omtrent 4.000 af den slags sager, men den er der efterhånden ryddet helt op i. Derudover har vi 10. marts indført en "ydre toldmur" på VANS-netværket, der fanger fejlagtige EAN-numre, siger Henrik Pinholt.

Læs side 4 og leder side 2

Billedtekst:
frustreret - Nu har jeg måttet forhøje min kassekredit med yderligere 100.000 kroner, fordi betalingerne udebliver, men det kan jeg jo ikke blive ved med, siger Henrik Møller, Informatic DK.
Foto: Furesøens Mediecenter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis