Nordiske firmaer tænker kun i basal sikkerhed

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. marts 2005.


Interessen for chipkort, biometri og firewalls er stor blandt virksomheder i Norden, mens interessen for mere avancerede løsninger er lav.

En ny IDC-analyse af holdningen til og status for it-sikkerhedsløsninger blandt mere end 500 europæiske virksomheder viser, at nordiske virksomheder er mere indstillet på implementering af it-sikkerhed end de øvrige lande i Europa. De områder, hvor der er speciel stor interesse i de nordiske lande er:

• Chipkort og biometri
• Firewall (både hardware- og software-løsninger)
• Løsninger til adgangskontrol etc.

Samtidig rejser undersøgelsen et alvorligt spørgsmål om de nordiske virksomheders modenhed med hensyn til "secure content management" (SCM), altså løsninger, der filtrerer farligt indhold fra, inden det når slutbrugeren.
Her viser undersøgelsen, at nordiske virksomheder er bagud i forhold til de andre europæiske lande, og omkring hver tiende virksomhed i Norden har slet ikke overvejet dette område.
De fleste virksomheder har i dag antivirus-programmer, men der er stadig et stykke vej, når det drejer sig om de mere avancerede indholdsfiltre. Det gælder således scanning af webindhold, inden det slippes løs til brugerne, kontrol med "Instant Messaging" og screening af sms'er til mobiltelefoner.
Normalt er de nordiske virksomheder godt med, når det drejer sig om nye teknologier, men åbenbart ikke når det drejer sig om mere avancerede SCM-løsninger. De nordiske virksomheder synes stadig at fokusere mest på at holde ubudne gæster væk med firewall og adgangskontrol.

En anden interessant tendens i analysen er den voksende interesse for sikkerhedsløsninger baseret på hardware i modsætning til software. Dette kan have afgørende konsekvenser for lokale producenter af sikkerhedsløsninger såsom F-Secure og Norman, da markedet for hardwareprodukter ofte domineres af store, globale spillere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere