Strid om kundes ændring af kildekode for Højesteret

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. april 2005.


Køle- og frysehuskæde afviser at betale 1,6 millioner kroner for uberettiget brug af sourcekode til system fra Bording Data.

En langstrakt strid om en kundes ændring af et lagersystems sourcekoder er på vej til Højesteret. Køle- og frysehuskæden Claus Sørensen A/S har appelleret en dom fra Venstre Landsret. Dommen indebar, at selskabet i sidste uge skulle betale 1,6 millioner kroner i erstatning til Bording Data for uberettiget brug af kildekoden.
- Vi vil frikendes, for vi har købt og betalt for sourcekoden. Sekundært ønsker vi, at erstatningen skal nedsættes. Lagersystemet er så forældet, at vi selv har afskaffet det, siger John Riis Andersen, administrerende direktør for Claus Sørensen.
Koncernen, rummer også selskabet Viking-Life Saving Equipment, der leverer redningsflåder og andet redningsudstyr til skibe.
Ifølge John Riis Andersen sagde selskabet endeligt farvel til Bording-systemet ved nytår. Men sagen er broget. Oprindeligt købte Vejle Frysehus midt i 90'erne brugsret til lagersystemet og ret til selv at tilpasse systemet - til at ændre i sourcekoden.
I købskontrakten stod udtrykkeligt, at ingen af disse dele måtte overdrages eller sælges til tredjepart. Men da Claus Sørensen A/S i Esbjerg købte et af Vejle-selskabets frysehuse omfattede købskontrakten rub og stub på print - inklusive software og hardware. Det samme gjaldt, da yderligere fire frysehuse blev købt.
Vestre Landsret fastslår i en dom 9. marts, at Vejle Frysehus, (som siden er erklæret konkurs, red.) har fejlet. Men selv om Esbjerg-firmaet har været i god tro, gav det ikke ret til at anvende sourcekoderne.
Erstatningen gælder, hvad firmaet har haft af gevinst ved selv at ændre kildekoden. Ændringer blev foretaget i forbindelse med, at Esbjerg-selskabet via et større nybyggeri udvidede kapaciteten fra 6.000-7.000 pallepladser til nær 40.000 pallepladser.
Den administrerende direktør for Bording Data, Ernst Lykke Nielsen, havde i forligsforhandlinger krævet en million kroner for brugsretten til sourcekoden, men Claus Sørensen A/S fandt beløbet for højt.
- Det kan undre mig, at Esbjerg-firmaet kalder vores software for forældet, når man valgte at håndtere den store udvidelse via vort system i stedet for det nye system, siger Ernst Lykke Nielsen.
Hvor vidt Højesteret påtager sig sagen er endnu ikke afgjort, men skulle det ske, frygter Jakob Lyngsøe, administrerende direktør for IT-Brancheforeningen, ikke udfaldet. Han mener, at forbudet mod at overdrage rettigheder til tredjemand er klokkeklart og jurdisk holdbart. Ifølge ham rummes begrænsningen stort set i alle softwarekontrakter.

Læs dommen på
www.computerworld.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere