FLSmidth opnår store it-besparelser i Indien

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. april 2005.


Hver tredje af
FLSmidths it-medarbejdere er placeret i Indien. Det har medført økonomiske besparelser, men også givet især kulturelle udfordringer.
™outsourcing
Af Christina Just
Det startede med en skuffelse for tre år siden. FLSmidth var utilfreds med, at dets outsourcingleverandør var for dyr, og valgte derfor at forsøge selv at ansætte it-folk i Indien. I dag er 30 indere ansat. Selvom
FLSmidths it-direktør, Magnus Rimvall, ikke vil oplyse de konkrete besparelser, så lægger han ikke skjul på, at resultaterne har levet fuldt op til forventningerne.
- Vi har opnået betydelige besparelser i Indien. De forventninger, vi havde til omkostningsniveauet, har vi fået indfriet. Selvom vi har set en lønudvikling i Indien i de seneste år på op til 30 procent, så er vi fortsat meget tilfredse med besparelserne, siger Magnus Rimvall.
FLSmidt startede i 2002 med at ansætte fem medarbejdere, og siden er antallet steget støt. I dag er 30 ud af afdelingens 90 medarbejdere placeret i Indien. Men det har ikke været uden forhindringer.
- Den absolut største udfordring har været kulturen. Indere arbejder ikke nært så selvstændigt som danskere og er ikke nær så kritiske over for deres arbejdsgiver. Vi har derfor arbejdet meget for at få de rette indiske ledere, der kunne træne medarbejdere i at give mere modspil, fortæller Magnus Rimvall.
FLSmidths trumf var, at man i forvejen havde en række indiske-amerikanere ansat i it-afdelingen i USA.
- De indiske medarbejdere i USA drev den praktiske opstart af it-afdelingen i Indien. Det var en kæmpe fordel. De kendte markedet og udfordringerne. Men ikke mindst kendte de udfordringerne mellem den vestlige og den indiske kultur, og hvordan man skulle håndtere dem, siger FLSmidths it-direktør.

I dag udfører den indiske afdeling opgaver inden for programmering, softwareudvikling og en enkelt driftsopgave. It-afdelingen er en delvis selvstændig del af FLSmidths indiske ingeniørkontorer. De i alt 300 FLSmidth-medarbejdere i Indien er under dansk ledelse, men den indiske it-afdeling ledes til daglig af en indisk it-chef. Forventningerne er, at der vil blive flyttet flere it-arbejdspladser til Indien.
- Vi har udviklingsafdelinger i USA, Indien og Danmark. I Danmark har vi kun 20 it-udviklere. Både i Indien og USA er der omkring 30 it-udviklere, heraf 10 eksterne konsulenter. Vi forventer inden årets udgang at have 40 medarbejdere i Indien. Det betyder, at vi vil skære de ti konsulenter i USA væk, forklarer Magnus Rimvall.
Selvom der ikke er ansat nogle danskere i den indiske it-afdeling, gør FLSmidth meget ud af, at de indiske it-medarbejdere kommer til at kende
FLSmidth danske kultur og forretningsprincipper godt.
- Vi har lige haft tre indere til træning i vores systemer i Danmark. Det er ikke alle, vi tager op til træning. Det er kun de centrale medarbejdere. De er her typisk i en til halvanden måned ad gangen, fortæller Magnus Rimvall.

FLSmidth var gennem adskillige overvejelser, før man valgte, at Indien var det rigtige lavomkostningsland at starte en it-afdeling i. En af de primære årsager til, at valget blev Indien, var, at FLSmidth allerede havde et godt kendskab til markedet.
- Vi havde allerede adskillige ingeniører ansat i Indien og tre kontorer. Der var derfor i forvejen en lokal organisation med ansatte, der havde kendskab til de kulturelle, økonomiske og juridiske forhold. Vi undgik derved de startomkostninger, der normalt er ved at starte op i et nyt land, siger Magnus Rimvall.
Hvis Magnus Rimvall skulle lave beslutningen om i dag, ville han stadig vælge Indien. Han havde et positivt indtryk af indernes høje kompetence niveau, før de startede. Og det har ikke skuffet undervejs.

Billedtekst:
kulturforskelle Indere arbejder ikke nært så selvstændigt som danskere og er ikke nær så kritiske over for deres arbejdsgiver, fortæller FLSmidths it-direktør, Magnus Rimvall.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere