Mondo køber web-bureauet Basset

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. april 2005.


Efterspørgslen på kvalificerede .Net-programmører får nu it-virksomheden Mondo til at overtage det danske web-bureau Basset.

OPKØB Efter fem års hårdt, men profitabelt arbejde sælger web-bureauet Bassets aktionærer virksomheden til Mondo.
- Vi er fire aktionærer, der sælger, men prisen er en hemmelighed, siger Jan Hansen, der er hovedaktionær og var med til at stifte Basset i 1999.
Med overtagelsen beskæftiger Mondo 62 medarbejdere fordelt på tre selskaber inden for it-udvikling og drift/outsourcing. Det er fjerde gang på 15 måneder, at Mondo overtager en anden virksomhed eller et forretningsområde fra en anden virksomhed.
De tre opkøb før Basset var Eurotrusts hostingselskab, O2 Danmark og Kraks web-aktiviteter.
- Det er supersvært at skaffe kvalificerede .Net-programmører, og med overtagelsen af Basset får vi både flere ressourcer og flere kunder. Vi er nu 62 mand og kan gabe over større projekter, siger Mondos direktør, Anders Chr. Andersen.
Mange rejsekunder
Blandt Bassets kunder er flere inden for rejsebranchen - for eksempel Skandinaviens tredjestørste rejsebureau, Ticket, der ikke er til stede i Danmark. Dertil kommer blandt andre Flybillet.dk, FDM Travel, PBS og Slots- og Ejendomsstyrelsen.
- Vi har i forvejen en stærk eksponering mod den finansielle sektor og nu kommer rejsebranchen også til at fylde tilsvarende meget hos os, siger Anders Chr. Andersen.
Han forventer, at den sammenlagte virksomhed vil omsætte for 52-54 millioner kroner i år, og at mere end 10 procent af omsætningen skal hentes i Sverige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis