Hver tredje mail er spam

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 1. april 2005.


Uddannelsesinstitutionen CVU København og Nordsjælland valgte det danskudviklede Spamfighter-filter til at begrænse strømmen af uopfordret e-post.

Spam er et voksende problem - især for virksomheder og organisationer, der har e-postadresser tilgængelige på nettet. Det har CVU København og Nordsjælland (Center for Videregående uddannelser), som står for en række bachelor- og efteruddannelser for lærere, pædagoger, sygeplejersker og fysioterapeuter.
- Vi regner med, at op mod 40 procent af de 1.500 til 2.000 mail, som vores cirka 200 brugere dagligt modtager, er spam, siger it-administrator Peter Frørup, der blandt andet har ansvaret for driften af uddannelsesorganisationens omkring 200 computere og otte servere fordelt på en håndfuld lokaliteter i regionen.
Det fik kort efter nytår i år CVU København og Nordsjælland til at indføre det danskudviklede Spamfighter-filter. Filteret bygger på registrering af spammail i en central server, som filterets på nuværende tidspunkt cirka 500.000 brugere melder ind til. Private kan benytte filtret gratis, mens virksomheder betaler.
- Denne model er en af grundene til, at vi valgte løsningen, da den medfører, at filtret hurtigt får fat i nye spammail. Andre løsninger filtrerer ud fra titlen og afsenderen på mailen, men vi oplever, at spammerne er hurtige til at udskifte enkelte bogstaver med tal, og på den måde smutte gennem disse løsninger, siger Peter Frørup.
CVU København og Nordsjælland benytter Microsoft Exchange 2000 som postsystem. Næste version Exchange 2003 har en del indbyggede spamfilterfunktioner, men dels er organisationen ikke helt klar til at foretage opgraderingen, dels ønsker Peter Frørup at fortsætte med at benytte Spamfighter.
- For ikke at føre fejl med over fra den gamle version, ønsker vi at nyinstallere den nye version. Det kræver, at vi lukker ned i to-tre dage, mens vi gemmer og geninstallerer 200 brugeres post. Men vi vil beholde filtret, for det fanger stort set alt, siger han.
De frasorterede mails lægges i en særlig mappe, og de første måneders erfaringer viser, at brugerne følger opfordringerne til at holde øje med, om legitim post er blevet frasorteret.
For en virksomhed som CVU København og Nordsjælland er omkostningen til Spamfighter næsten 17.000 kroner om året.
- Omkostningen skal holdes op mod spildt tid, siger Peter Frørup.
Filtret har i løbet af cirka tre måneder frasorteret 25.518 mails af rundt regnet 73.000. Ud fra en model, der anslår, at der bliver spildt omkring tre et halvt sekund på hver spammail, beregner systemet, at det indtil nu har sparet brugerne tilsammen lidt over et døgn.

Billedtekst:
appel til brugerne - Spamfighter-filtret frasorterer stort set al spam, men det bedste filter er stadig brugeren selv: Lad være med at være nysgerrig, siger Peter Frørup fra CVU København og Nordsjælland.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere