ProData har succes med konsulent-rollen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 21. april 2005.


Øget fokus på rollen som it-konsulenter gav i 2004 ProData Consult en stigning i omsætningen på knap 90 procent.

Succes
Prodata Consult valgte i 2004 flere forretningsområder fra og satsede i stedet alene på at yde konsulentbistand, og det har givet resultater.
Overskuddet er mere end fordoblet til 5,6 millioner kroner, og omsætningen er steget fra 47,1 millioner i 2003 til 88,6 millioner kroner i 2004.
- De store aktører i vores branche satser i stadig højere grad på at få kunderne til at outsource alt it eller større projekter til dem selv, og de har derfor mindre fokus på rollen som konsulenter. Vi går den modsatte vej og satser nu alene på at yde konsulentbistand, og det er en af de grundlæggende forklaringer på vores fremgang, siger administrerende direktør Carsten Lindskog.
Virksomheden, der har hovedsæde i Brøndby, afviklede i 2004 blandt andet sine aktiviteter inden for udvikling af websites og holdt sig i modsætning til tidligere fra at gå ind i nye projekter, der falder uden for virksomhedens kompetencer som konsulenthus.
- Vi får mange forespørgsler fra kunder og andre, der har en god idé eller gerne vil have os til at løse en ekstra opgave, der falder uden for vores område. Det brugte vi tidligere mange ressourcer på, men det har vi holdt os fra i 2004, hvor vi i stedet har sendt kunder med de behov andre steder hen, siger han.

Tunge konsulenter
ProData Consults vækst i 2004 er primært sket på eksisterende kunder inden for eksempelvis telekommunikation og det finansielle marked, hvor virksomheden står stærkt og yder konsulentbistand til blandt andre TDC, Telia, Danske Bank og SDC. Fremgangen har ikke medført større ændringer i virksomhedens faste stab, der i dag er på 16 medarbejdere. I stedet bruger virksomheden flere freelancekonsulenter.
- Med freelancere er vi ikke afhængige af, hvad der nu lige er vores egne ansattes stærkeste side. I stedet vælger vi den af vores mange faste freelancere, der har de bedste kompetencer til at løse kundens opgave, siger Carsten Lindskog.
I dag beskæftiger ProData Consult 85 freelancekonsulenter, der primært arbejder som udviklere, projektledere og business managers hos kunderne.
- Vi har et princip om kun at bruge tunge it-konsulenter med minimum fem års erhvervserfaring, og det er selvfølgelig også en del af forklaringen på, at vi kan tilbyde et tilfredsstillende produkt til vores kunder, siger Carsten Lindskog.
ProData Consults strategi for 2005 er en fortsættelse af forretningsmodellen fra 2004 med fokus alene på konsulentydelser. Målet er en vækst på minimum 50 procent i forhold til 2004, og ifølge Carsten Lindskog ser det ud til at lykkes efter nogle gode første måneder af 2005.

Billedtekst:
- Vi har et princip om kun at bruge tunge it-konsulenter med minimum fem års erhvervserfaring, siger Carsten Lindskog, ProData Consult.

Boks:
Årsregnskab
Prodata Consult A/S
Millioner kroner 2004 2003
Omsætning 88,6 47,1
Bruttofortjeneste 17,3 9,3
Resultat før skat 8,1 2,9
Resultat 5,6 1,9
Egenkapital 8,2 3,6
Antal ansatte 14 12




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere