KMD og SAP indgår symbiose

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. april 2005.


Aftalen mellem KMD og SAP er fordelagtig for begge parter.

Når to insektarter i naturen indgår et partnerskab, der er en fordel for dem begge, har de indgået en symbiose. For eksempel myrer, der får sukker fra bladlusene, mod at bladlussene får beskyttelse fra myrerne.
SAP er myren, der beskytter bladlusen KMD mod fjender og stabilitet gennem en robust it-platform, mod at SAP får viden fra KMD's 30 års erfaring med it-systemer til den offentlige sektor.
SAP får i KMD en vidende udvikler af ERP til det offentlige, som kan markedsføres under SAP-navnet i hele verden. KMD bliver sikret overlevelse og adgang til SAP's verdensmarked som underleverandør og bliver del af SAP-familien med mulighed for integration med mange andre SAP-produkter.
- Trenden er, at den offentlige sektor tilnærmer sig styringsredskaberne fra den private sektor, herunder også ERP-systemerne. I de senere år har større virksomheder i den private sektor jo fuldstændig taget ERP til sig, siger Ole N.J. Jensen, der har ført forhandlingerne med SAP for KMD.

Han forudser, at det samme vil ske i den offentlige sektor:
- Alle vil tage ERP til sig. Offentlige virksomheder, herunder de nye storkommuner, vil blive drevet som virksomheder efter forretningsmæssige principper som i erhvervslivet. Nu går vi ind på det marked på et tidligt tidspunkt og har allieret os med en stærk global ERP-partner, siger Ole N. J. Jensen.
KMD opnår med partnerskabet en underleverandørrolle og får adgang til SAP's globale forhandlernet, herunder igennem kanalpartnere og distributører.
Men hvorfor har SAP valgt Danmark som prøveland og KMD som partner i ambitionen om at udbrede ERP til den offentlige sektor?
- Vi har valgt Danmark som forsøgsområde i vores ambition om at erobre markedet for offentligt ERP, fordi det offentlige i Danmark er nået langt med anvendelse af it og software både internt og i kontakten med borgerne. På den måde får vi mulighed for at udvikle og tilpasse vores produkt i et pilotland, så det er klar til resten af verden, når udviklingen når dertil, siger Peter Kirschbauer, der er chef for BSG service industries hos SAP.
Med til historien hører dog også, at SAP med KMD får adgang til en lang kundeliste i det offentlige Danmark, især på kommunalt niveau, hvor KMD næsten har de facto monopol. Og derudover hvad SAP selv kalder "danish design and know how" som platform for udvikling af ERP til det offentlige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere