Nyt versionssystem holder styr på Linux-koden

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. april 2005.


Som andre store udviklingsprojekter anvender Linux-projektet også et versionsstyringssystem.

I sidste uge frigav Linus Torvalds et nyt open source-system. Det er ikke en ny version af Linux, men et helt nyt versionsstyringssystem eller Source Code Management (SCM)-system kaldet Git.
SCM-systemet skal bruges til at holde styr på koden fra de mere end tusind udviklere, der jævnligt bidrager med kode til Linux-operativsystemet.
Git kommer til at afløse SCM-systemet BitKeeper, som Linux-projektet ellers har anvendt siden 2002. Da Linux-projektet begyndte at anvende BitKeeper for tre år siden, blev Linus Torvalds dobbelt så effektiv, fordi han blev i stand til at håndtere langt flere kodelinier fra de mange Linux-udviklere. Før havde udviklerne blot sendt ændringer til Linux-koden via e-mail. BitKeeper gjorde det nemmere for Linus Torvalds at uddelegere noget af arbejdet med at holde styr på Linux-koden.
BitKeeper er et proprietært SCM-system, hvilket gjorde det til et kontroversielt værktøjsvalg blandt open source-udviklere. Et lukket system til at holde styr på kildekoden for open source-bevægelsens flagskib? Det kan man ikke, mente mange open source-udviklere.

Utilfredsheden med Linus Torvalds' beslutning om at anvende BitKeeper rørte dog ikke Linus Torvalds synderligt. Han sagde, at hans valg var pragmatisk, og at BitKeeper var det bedst egnede værktøj til Linux-projektet.
Firmaet bag BitKeeper, BitMover, stillede værktøjet gratis til rådighed for Linux-udviklerne. En af Linus Torvalds' kolleger i Open Source Developer Labs, Andrew Tridgell, begyndte at undersøge BitKeeper nærmere ved at forbinde sig til Bitkeeper-serverens port 5000 ved hjælp af telnet-protokollen og se, hvilke kommandoer han kunne gøre brug af.
BitMover opfattede det, som om Andrew Tridgell var i gang med at udvikle en open source BitKeeper-klient og trak den gratis version tilbage - og så stod Linus Torvalds i princippet uden et SCM-system til Linux.

Han begyndte derfor at se på andre SCM-systemer, men fandt ikke nogen, der passede til Linux-projektets behov. Derfor skrev han sit eget SCM-system.
Mens udviklingen af Git stod på, håndterede Linus Torvalds opdateringen af Linux-koden på den gamle måde; ved at udviklerne sendte mails med patches til Linus Torvalds.
Linus Torvalds betegner selv sit nye SCM-system Git som "en implementering, der på mange måder stinker, men som opfylder mine behov".
Han forventer derfor ikke, at det kan anvendes til så mange andre projekter end lige Linux. Men han udviklede jo også kun Linux for sjov...

Boks:
git
På engelsk betyder git idiot eller fjols. I det nye versionsstyringssystems egen beskrivelse forklares valget af navnet med følgende:
- Tilfældig trebogstavskombination, som ikke anvendes af nogen Unix-kommano. At det kan være en forkert udtale af "get" er måske, måske ikke, relevant.
- Dum, foragtelig og simpel. Vælg selv fra slangordbogen.
- Global information tracker: Du er i godt humør, og det fungerer for dig. Engle synger, og lys fylder pludselig rummet.
- Goddamn idiotic truckload of sh*t: Når det går ned.

Source code management (SCM)
SCM anvendes til at holde styr på kildekode og binære filer for softwareprojekter. Eksempler på SCM-systemer er open source-produktet CVS, Rationals ClearCase og Perforce.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere