Hårdt arbejde og held gav plus

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. april 2005.


Efter konstante tab siden 2000 fik Bording Data sidste år millionoverskud. Baggrunden er fokus på strategi og kompetencer samt outsourcing af administrationen.

Konsolidering
Bording Data har forbedret resultatet før skat med 6,6 millioner kroner fra 2003 til 2004. Årsagen er en blanding af held, nye produkter og skarpt fokus på de strategiske kunder og kompetencer.
- Og så har vi outsourcet administrationen. Vi har etableret et fælles administrationsselskab med it-firmaet Schilling og halverer på den måde omkostningerne, siger Ernst Lykke Nielsen, administrerende direktør, Bording Data.
Heldet består ifølge direktøren i, at det i 2004 er lykkedes at kapre en håndfuld nye kunder, der på bedste vis komplementerer de eksisterende.
- Flere og flere virksomheder er interesseret i løsninger, der hænger sammen, og som kan kommunikere med omverdenen. For eksempel stiller det offentlige nu krav om, at virksomheder skal kunne sende fakturaer elektronisk, og den opgave ligger lige til højrebenet for os, siger Ernst Lykke Nielsen.
Et af de nye produkter, der er blevet udviklet i 2004, er Rute 2, som giver virksomheder mulighed for at udveksle ordrer, ordrebekræftelser, fakturaer og lignende elektronisk uden selv at skulle investere i værktøjer til transformering og transport af færdigformaterede data.
- Uanset om dokumenter kommer ind i OIOXML-, pdf- eller papirformat, så transformerer Rute 2 til det rigtige format og sender dokumentet videre gennem systemet, siger Ernst Lykke Nielsen.

Tilfreds med 2004-resultat
Bording Data henter mere end halvdelen af sin omsætning på 64 millioner kroner hos kunder i detailhandlen, hvor der kører mange engros-, logistik- og kasseterminalløsninger hos eksempelvis købmandskæden Edeka og ISO og byggemarkedskæden Bauhus.
Markedet udvikler sig positivt for Bording Datas produkter, men direktøren er tilfreds, hvis det lykkes for virksomheden at fastholde et overskud i 2005 svarende til det i 2004.
- Nu skal vi konsolidere forretningen og fintune produkterne og organisationen og så videre derfra. Den slags koster penge, og jeg vil være tilfreds, hvis vi kan ramme det samme overskud før skat som i 2004, siger Ernst Lykke Nielsen.
Bording, der sidste år havde 65 medarbejdere, er nu oppe på 72 ansatte.

Billedtekst:
- Nu skal vi konsolidere forretningen og fintune produkterne og organisationen og så videre derfra, siger Ernst Lykke Nielsen, administrerende direktør, Bording Data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere