Acer indtager bærbar trone

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. april 2005.


Acer har lagt markant afstand til konkurrenterne på markedet for bærbare pc'er. Men Acer sparker ikke kun bærbare ud på markedet i stort antal. Over hele produktpaletten er der fremgang.

Succes
Hardwareproducenten Acer fortsætter med at æde markedsandele og har nu skubbet HP af tronen som den bærbare konge i Danmark.
På Acers hovedforretning, de bærbare computere, er Acer nu tæt på at sælge hver fjerde bærbare computer i Danmark.
- Acer har været i front før i løbet af det seneste år, men det er første gang, Acer har lagt sig så markant i spidsen, siger administrerende direktør Allan Sonne-Schmidt fra Acer i Danmark med reference til den seneste opgørelse fra analysehuset IDC.
I første kvartal af 2005 solgte Acer 23 procent af de bærbare pc'er i Danmark, mens HP stod for 17 procent af salget. Derefter fulgte IBM med 15 procent, Fujitsu-Siemens med 13 procent og Dell med 12 procent, hvorefter der er en kløft ned til de mindre producenter.
Det er fra den brede produktpalette - bærbare og stationære computere, mindre servere, skærme og håndholdte computere, de såkaldte PDA'er - at Acer henter farve til at tegne vækstkurver.
Salget af stationære computere er fordoblet over det seneste år, 60-70 procent i seneste kvartal, og salget af de nye produkter - skærme og PDA'er - går også rigtig godt, beretter direktøren. Væksttallene er ifølge direktøren opnået ved at fastholde strategien. Acer i Danmark har fokus på uddannelsesmarkedet, de små og mellemstore virksomheder samt detailmarkedet.

Forhandlere tjener mere
Ifølge analytiker Anders Elbak fra analysehuset IDC var første kvartal stærkt drevet af det private salg, blandt andet januar-udsalget, og Acer står stærkt på privatmarkedet.
- Samtidig har det været muligt for forhandlerne at tjene mere på en Acer end på de andre, og det er normalt en meget god måde at overtale en forhandler på, siger Anders Elbak.

Billedtekst:
- Acer har været i front før i løbet af det seneste år, men det er første gang, Acer har lagt sig så markant i spidsen, siger administrerende direktør Allan Sonne-Schmidt fra Acer i Danmark.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere