Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. maj 2005.
Computerworld er blevet forvirret. Er patenter et gode og et nødvendigt redskab til, at store som små virksomheder kan beskytte forskning og udvikling i hård international konkurrence? Eller er patentering ondt og forbeholdt en snæver kreds af giganter, der kun kan fastholde deres dominans med patentvåbenet?
Helt grundlæggende er patenter et gode. Uden patenter ingen Lego. Ingen Grundfos. Ingen Terma. Og i et land, der i den grad er afhængig af videnarbejde for at klare sig i fremtiden, må patentering også være løsningen for software- og it-virksomheder. Hvor svært kan det være at forstå?
Særdeles vanskeligt viser talrige protester fra små virksomheder dybt i hjertet af it-branchens foreninger. De er i den grad imod, og flere forestiller sig, at de i øjeblikket er ofre for en sammensværgelse, der både tæller multinationale gigantselskaber og den danske regering. Sig navnene Microsoft, IBM, Siemens og Bendt Bendtsen og se modstanderne samle sig bag "manetræet". Det hjælper ikke, at de små selskaber Premitech og Kapow argumenterer for patenters nødvendighed, for modstanderne afviser dem som underleverandører og halehæng til førnævnte amerikanske selskaber. Og modstanderne kan til gengæld bryste sig af opbakning fra samtlige danske børsnoterede softwareselskaber.
Den seneste tid er splittelsen for og imod de forkætrede patenter blevet radikaliseret. Kritikken af Bendt Bendtsens forvaltning af mandatet fra Folketingets Europaudvalg (læs evt. www.cw.dk, artikelnummer 28071) og brancheorganisationernes fælles anbefaling uden orden i geledderne vidner derom. Bendt Bentsen modtog onsdag en politisk næse for sin indsats, mens den interne uro i brancheorganisationerne synes endnu mere alvorlig.
Set på afstand ligner det et spørgsmål om bedre formidling og dialog. De store virksomheder med mange kræfter må være bedre til at lytte til de små og forstå deres bekymringer - og arbejde for at nå frem til en fælles holdning, hvor de små kan se fordelene. Modstanderne har ret i, at patenter i dag er for dyre. Modstanderne har ret i, at små virksomheder næppe har råd til at forsvare patenter ved retten, hvis krænkeren er stor og rig. Og modstanderne har ret i, at der er tvivl om, hvornår software har tilstrækkelig opfinderhøjde.
Fortalerne må være bedre til at imødegå modstandernes argumenter og forklare, hvordan man kan skrue en patentlovgivning sammen, der er til gavn for alle. Fortalerne skal finde flere eksempler på små virksomheder, der i dag nyder patentfordele. Og fortalerne skal gå forrest og løse potentielle problemer med dyre patenttvister.
Splittelsen bygger i bund og grund på tro og forventninger. Hvis man antager, at et fælles EU-patent kan decimere udgifterne til patentering, så er det patentmyndighedernes kompetence til at vurdere opfinderhøjde, der er afgørende for succes eller fiasko. Tror man på, at myndighederne kan holde fanen højt eller ej.
Der er ingen vej uden om. Patenterne skal afdæmoniseres. Fortalerne har bolden.
