Toshiba Tec er sprunget ud

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 6. maj 2005.


Halvandet år efter, at Toshiba besluttede at droppe Scribona og selv overtage salg og distribution af multifunktionsmaskiner, er der for alvor kommet skred i forretningen.

DOKUMENTER 
Der er for alvor kommet farver på Toshiba Tecs danske forretning her halvandet år efter, at den japanske elektronikproducent besluttede at droppe Scribona som eneagent i Norden og selv overtage salg og distribution.
I Danmark blev opbygningen af det danske forhandler- og distributionsnet lagt i hænderne på Steen Svartzengren, der blev hentet hjem fra printerleverandøren Lexmark i Paris. Siden er tiden gået med at opbygge den danske serviceorganisation, og i dag er der 35 ansatte i Toshiba Tecs danske afdeling.
- Vi har været meget optaget af at opbygge den danske forretning, så vi selv står for at servicere kunderne med vores teknikere, men derudover har vi også arbejdet meget med opbygning af forhandlernettet. Vi har desværre måttet sige farvel til to forhandlere i henholdsvis Århus og Aalborg, så i netop det område er vi på udkig efter en ny forhandler, siger Steen Svartzengren.
Farvespecialister
Det er først og fremmest farvemultifunktionsmaskiner, som Toshiba Tec satser på, og her har væksten i salget været på 200 procent fra 2003 til 2004.
- Det vigtigste på dette marked er, at man har de rette kompetencer. Derfor har vi også ansat farvespecialister, der forstår kundernes sprog og problemstillinger. Hvis du eksempelvis skal sælge en løsning til et reklamebureau, nytter det ikke noget, at der står en og snakker teknik. Her er det løsningen, der er det vigtigste, siger Steen Svartzengren.
Han forventer en salgsvækst på 100 procent i 2005, og det skyldes ikke mindst, at Toshiba Tec har fokus på netop salg af løsninger.
- Vi vil gerne styrke vores forhandlernet, og vi investerer meget i uddannelse, for det, man sælger i dag, er kompetence, siger han.
Toshiba Tec har allerede en lille håndfuld dedikerede forhandlere, og som nævnt er Steen Svartzengren på udkig efter flere. Ikke mindst den nord-/østjyske forhandler håber Steen Svartzengren at kunne lave en eneforhandleraftale med.
- Vi har så meget at byde på i vores produkt- og løsningssortiment, så vi synes, at det vil være en fordel med en dedikeret forhandler, siger han.
Ud over særlige farvekompetencer har Toshiba Tec investeret i løsninger, der integrerer kopieringsløsninger med elektronisk dokumenthåndtering. Toshiba Tec har blandt andet indgået en forhandleraftale med Nordisk Dokumentkompagni, der anvender Toshiba Tecs produkter i forbindelse med sit egetudviklede dokumentbehandlingssystem. Målet for Toshiba Tec i 2005 er ud over væksten på 100 procent også at opnå en markedsandel på 6,5 procent på totalmarkedet.

Billedtekst:
- Vi har været meget optaget af at opbygge den danske forretning, så vi selv står for at servicere kunderne, siger administrerende direktør i Toshiba Tec Steen Svartzengren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere