Mondosoft høster på samarbejde med Microsoft

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 13. maj 2005.


Det danske softwarefirma Mondosoft har netop høstet en af frugterne ved et omfattende samarbejde med Microsoft.

TEAM 
Hvad der begyndte som udveksling af ideer mellem danske Mondosoft og verdens største softwarefirma, Microsoft, er nu endt med at blive et nyt søgeprodukt i Mondosofts produktkatalog.
- Det startede med, at vi spurgte Microsoft om, hvorfor man altid skal forlade Office-applikationen for at gennemføre en søgning i andre dokumenter, siger kundeservicechef i Mondosoft Robert Piddocke.
Samarbejdet fortsatte og resultatet blev Research Service for Microsoft Office 2003, hvor brugerne direkte i eksempelvis Microsoft Word kan markere et ord og gennemføre en søgning blandt alle word-dokumenter.
- Selv om det kun er et par sekunder, man sparer hver gang, vil det i et stort firma med mange ansatte kunne være mange minutter måske timer, som man sparer hver dag, siger Robert Piddocke.
Samarbejdet mellem de to virksomheder har stået på siden 2000, og det er ikke kun Mondosoft, der har glæde af samarbejdet. Den amerikanske gigant har også fået øjnene op for Mondosofts produkter. Microsoft bruger således Mondosofts BehaviourTracking til at analysere søgeresultater på sit Sharepoint-baserede intranet, oplyser han.
- Microsoft kunne se potentialet i at bruge vores analyseværktøj, hvilket er en anden konsekvens af vores samarbejde. Det at Microsoft bruger vores produkt, knytter os endnu tættere sammen, siger Robert Piddocke.

Fælles markedsføring
Samarbejdet har blandt andet betydet, at Microsoft har hjulpet Mondosoft med at arrangere kunde- og partnermøder i udlandet, og de to selskaber har udarbejdet fælles markedsføringsmateriale. Robert Piddocke ser store muligheder i det tætte samarbejde med Microsoft.
- Vi har adgang til Microsofts faciliteter, bliver inviteret til brugermøder og seminarer og har mulighed for at demonstrere vores produkter. Det hjælper os også til at skabe vigtige kontakter, og vores udviklingsafdeling har direkte adgang til Microsofts ISV-Center i Vedbæk, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere