Dedikerede navigatorer eller PDA-baseret GPS?

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. maj 2005.


Lad valget af GPS til privatbrug afhænge af, hvad den skal bruges til.

Min svoger begik en fejl, da han valgte GPS til sin bil. Han er en stor fyr, med hænder, der befinder sig bedst omviklet tungt håndværktøj. Alligevel har han valgt en lille PDA-baseret GPS til sin chiptunede Toyota. Når han skal finde vej, sveder han og fumler en lille pind frem mellem sine tykke fingre for at prikke vej- og bynavne ind på den mikroskopiske skærm. Enheden fungerer i øvrigt glimrende, når det hele først er prikket ind.
Men hvor burde han dog ha' købt en dedikeret GPS-enhed. PDA'en er en lommecomputer, han kan bruge til at holde styr på sine aftaler samt en lang række andre ting. Men han bruger den kun til navigation i bilen. Der er ærgrelser og besvær at spare ved at vælge en GPS, der ikke kan andet, hvis den ikke skal bruges til andet.

Computerworld har prøvet en lille håndfuld mobile GPS-enheder. En PDA-baseret og tre dedikerede GPS-modtagere. Og lad det være sagt med det samme: De dedikerede GPS-modtagere er langt mere brugervenlige end de PDA-baserede. Til gengæld er de oftest mere end dobbelt så dyre. Analysehuset IDC noterer sig, at det er muligheden for at få en billig navigationsløsning, der har boostet markedet for håndholdte enheder det seneste år. Forbrugerne ser altså stort på brugervenlighed og vælger efter prisen.
For de PDA-baserede enheder taler, at du med i købet får en lommecomputer med kalenderfunktion, tekstbehandling osv. - alt sammen et kæmpeplus, hvis du ellers bruger det.
De dedikerede GPS'er har til gengæld store, softtouchvenlige skærme, du kan betjene også med relativt tykke fingre. Afviklingen af funktioner og programmer går ikke hurtigere end hos PDA'erne, men opdatering af kort er generelt lettere.
Et eksempel er TomTom-navigatoren med tilhørende HP IPaq-PDA, som var noget krævende at sætte op. Frygten for piratkopiering af kortene har fået TomTom til at indføre en række procedurer med adgangskoder, du får fra enheden, og som skal tastes ind på TomToms side på nettet. Det giver adgang til en ny kode, du så kan taste ind på din enhed. Det tager tid, og det er omstændeligt. Når det først er gjort, fungerer det hele dog upåklageligt med lækker 3D-visning og god skærmopløsning på det lille felt. Med et minimum af rutine i pc-brug er opsætningen således en overkommelig sag, men altså stadig ikke en opgave for moster Oda.

Garmin har netop sendt Streetpilot c330 ud i trafikken, og er det alene navigation, man har brug for, er det en fremragende løsning. Kompakt enhed, stor skærm, overskuelig og logisk menustyring med fingertryk direkte på skærm og en række brugbare funktioner, som "Mine Favoritsteder". Særligt imponerede dens evne til lynhurtigt at anvise alternative ruter, når man er ved at køre forkert. Desværre er den ikke vandtæt.
For alle enhederne gælder, at de virker uden vaklen, med de største brugervenlighedspoint til de dedikerede produkter, mens PDA'erne vinder på lavere pris og mulighed for alternativ anvendelse som computer. Alle enheders stemmekommandoer bliver ulidelige at høre på i længden, men alle er forsynet med en volumenknap. Det er konen trods alt ikke, hvis det er hende, der skal læse kort på turen.

Billedtekst:
TomTom i en HP iPaq Pocket PC 1710
TomTom rider på en succesbølge med sine PDA-baserede
GPS'er der går som varmt brød i blandt andet supermarkeder. Kortvisningen er god, betjeningen rimelig - omend mere besværlig end Garmins StreetPilot, selv om også HP's iPaq kan betjenes med fingertryk. Den koster til gengæld under det halve af Garminen.
Pris: Cirka 3.000 kroner.

Billedtekst:
Garmin StreetPilot c330
Garmin præsenterede sin nye StreetPilot på årets Cebit-messe.
Kompakt design, hvor enheden fremstår som én, stor skærm.
Betjeningsvenlig, hurtig og præcis. Logisk menu, selvom det kan undre, at kommandoen "Done" forekommer, når resten af knapperne er oversat til dansk.
Pris: Cirka 7.500 kroner.