HP i ny mobilsatsning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 20. maj 2005.


Et nyt fælles partnerprogram fra HP, TDC og Microsoft skal gøre det lettere for kunderne at købe færdige mobile systemer.

partnerskab Mobilteknologierne smelter sammen, og derfor må partnerne og salgsleddet nødvendigvis gøre det samme.
Det er logikken bag, at Hewlett-Packard, Microsoft og TDC nu går sammen om et fælles partnerprogram, hvor målet er, at 50 partnere på tværs af it- og telebranchen skal oplæres i systemer, der går på tværs.
HP har hidtil alene stået bag initiativet Mobility Club, men nu er TDC og Microsoft officielt med i klubben.
- Noget af sigtet er at tilvejebringe færdige løsninger, så kunder kan henvende sig og købe færdige løsninger uden at løbe fra Herodes til Pilatus, og det er specielt for små og mellemstore virksomheder, det er interessant, siger Anders Herløv, markedschef for HP i Danmark.
Færdige systemer
Kunderne skal altså kunne købe et færdigt mobilsystem i stedet for selv at strikke det sammen. Til samarbejdet kommer HP med de bærbare og håndholdte pc'er (PDA'er), Microsoft leverer softwaren, og TDC står for telesiden. En koordinering mellem de tre selskaber skal samtidig gøre det lettere for salgspartnerne, der gerne vil certificeres.
- Det er ikke sammenhængende i dag. En forhandler, der vil lave alle tre dele, er nødt til at indgå aftaler med alle tre partnere, og det er ikke synkroniseret. Resultatet er, at få forhandlere besidder alle tre certificeringer, siger Anders Herløv.
Under konceptet Mobility Club får partnerne foruden uddannelse adgang til markedsføringsstøtte, teknisk support og demoprodukter. Håbet er, at 50 partnere allerede inden sommerferien er med i det nye program.
HP forventer, at det fælles partnerprogram får en positiv indflydelse på forretningen, fordi der er stor vækst at hente inden for mobile systemer.
- Der er masser af brancher, hvor man er nødt til at køre tilbage til virksomheden eller bruge fysiske papirer. Der er et kvantespring at hente i effektivitet, hvis man gør noget af det mobilt, mener Anders Herløv.

Billedtekst:
- Det er ikke sammenhængende i dag. En forhandler, der vil lave alle tre dele, er nødt til at indgå aftaler med alle tre partnere, og det er ikke synkroniseret. Resultatet er, at få forhandlere besidder alle tre certificeringer, siger markedschef i HP Anders Herløv.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere