OKI skifter strategi

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 20. maj 2005.


Printerleverandøren OKI vil ikke længere bare lange kasser med nye printere over disken. Nu skal skuden drejes til at sælge samlede dokumenthåndteringsløsninger.

STRATEGI 
Godt et år har OKI i Danmark brugt på at forberede sig til en ny strategi. Printerleverandøren, der tidligere først og fremmest har solgt kasser med hardware, vil fremover fokusere forretningen på salg af dokumentløsninger.
Det forløbne år er blandt andet gået med uddannelse af salgsmedarbejdere i det nye arbejdsområde, ligesom serviceteknikerne skal have løftet kompetencerne.
Men det er ikke kun salgsfokus, OKI ændrer. Virksomheden får også nyt navn og vil fremover præsentere sig som OKI Printing Solutions.

Nye modeller
Samtidig vil firmaet med en stribe nye modeller erobre markedsandele fra de traditionelle producenter af kopimaskiner.
- I vores salgsstyrke har vi det seneste år fokuseret på at ansætte personer, der har erfaring med løsningssalg. Derudover har vi investeret mange ressourcer i at uddanne det eksisterende personale. Fremover er sælgerne ikke kun rustet til at afgøre, hvilke printere kunderne har brug for. Nu er de også i stand til at rådgive virksomhederne om, hvordan man bedst muligt optimerer dokumentstyring og dokumentworkflow. Eksempelvis vil de kunne rådgive om, hvilke dokumenter der bedst egner sig til at være elektroniske, og hvilke der bedst egner sig til at blive opbevaret på papir, siger landechef i OKI Lars Hargaard.
Den danske afdeling følger trop med OKI i 120 andre lande, der alle skifter strategi og navn samt overgår til nyt logo.

Bredere support
En af de nye udfordringer for servicemedarbejderne i OKI er, at de fremover ikke kun skal være gode til at servicere printerne.
- Supporten skal være i stand til at rådgive inden for flere forskellige softwareløsninger. Printere fungerer sammen med alle virksomhedens it-systemer, og derfor er det vigtigt, at supporten ikke kun fokuserer på printeren, men også på de systemer, den er tilkoblet. Det kan være alt fra komplicerede dokumenthåndteringssystemer til support vedrørende interfaces på Citrix-løsninger, siger landechefen.

Billedtekst:
OKI ændrer ikke blot salgsfokus, men også navn og vil fremover præsentere sig som OKI Printing Solutions.

Billedtekst:
- Printere fungerer sammen med alle virksomhedens it-systemer, og derfor er det vigtigt, at supporten ikke kun fokuserer på printeren, men også på de systemer, den er tilkoblet, siger landechef i OKI Lars Hargaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere