Reklamens magt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. maj 2005.


Det er slut med ministres optræden i reklametryksager efter statsminister Anders Fogh Rasmussen har sagt stop. Beslutningen er foranlediget af videnskabsminister Helge Sanders optræden i et annonceindstik for Hewlett Packard.
Som det senere har fremgået i pressen, er Sander dog ikke alene om at indgå i markedsføringsmateriale - også eksempelvis indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har bidraget med kontrafej i en HP-reklame sidste år. Dertil har en vifte embedsmænd fra stat, amt og kommuner, som de færreste i it-verdenen har kunnet undgå at bemærke, bidraget med erfaringer i diverse kundemagasiner fra forskellige virksomheder.
Eksperter i offentlig forvaltning har været på banen og fordømt praksis. Og hvad skal man ikke tænke som skatteyder, når man på den måde indirekte er med til at støtte store virksomheders kampagner?
Det er naturligt at være skeptisk og kritisk, når ministre og embedsmænd indgår i en kommerciel sammenhæng. Men det er for unuanceret og forkert bare at forbyde det. I stedet burde der udarbejdes et kodeks og et særligt regelsæt for, hvad der kan accepteres af folkets tjenere.

For reklamerne kan også være en platform for vigtige budskaber, der har stor samfundsmæssig nytte. Hvis en embedsmand kan fortælle om besparelser og forbedringer af en offentlig service i forbindelse med et tiltag - uden at anprise en leverandør eller et produkt - kan erfaringen overbevise andre om at komme i gang. Det foregår i de såkaldte kundehistorier. Eller hvis en minister kan formidle en vigtig pointe om eksempelvis fællesoffentlige og leverandøruafhængige standarder, har det samfundsmæssig værdi. Og det forpligter leverandøren, som finansierer reklamen.
Netop derfor er Helge Sanders konkrete indlæg i HP's reklamefolder ikke kritisk. Det fremstår klart adskilt fra det øvrige indhold, og man mistænker ikke ministeren for at mene, at den offentlige sektor skal købe servere fra det amerikanske firma.
Langt mere problematisk og alvorligt er ministerens optræden i pressemeddelelser og ditto møder. Senest aktuelt i forbindelse med annonceringen af samarbejdet mellem KMD og SAP. Her sagde ministeren i KMD's pressemeddelelse blandt andet: "Der er lagt op til et spændende samarbejde mellem SAP og KMD. Et parløb mellem en af de førende internationale softwareleverandører til globale virksomheder og den største it-leverandør til danske kommuner."
Så kommer den dominerende kommunale aktør ikke tættere på en ministeriel anprisning i forhold til en aftale, der potentielt kan vise sig problematisk for befolkningen.

Det er ikke første gang, ministeren glemmer guldvægten og i stedet medbringer den fra badeværelset. Det gjorde ministeren også i 2003, da han lagde armen om Microsofts skulder ved et fælles pressemøde om Microsofts åbne XML, der måske ikke er åben nok. Ministeren risikerer ved disse lejligheder at fremstå som virksomhedernes tjener, ikke befolkningens. Ministerens og hans rådgiveres dømmekraft har ikke på dette punkt udviklet sig. Desværre er det svært at gennemskue, om statsministerens formaninger også strækker sig til slige aktiviteter.
Læs side 6




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere