Gå dog efter de målbare lønkroner

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. maj 2005.


Lønpakken 
It-direktører tjener godt både på den faste løn og på fryns. Men ifølge headhunter Niels Bentzen bør it-direktørerne gå efter kontrakter. som afspejler en målbar indsats.

En it-direktør er godt lønnet. En månedsløn på 80.154 kroner er gennemsnittet ifølge en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation. Det er kun cirka 4.000 kroner mindre end de højest lønnede ledere, og en del mere end andre af direktionens medlemmer får. Ifølge headhunter Niels Bentzen fra Amrop Hever er årsagen til de høje lønninger, at virksomhederne sætter gang i et stigende antal store it-implementeringer.
- De meget vellønnede it-direktører er typisk i en virksomhed, der er i gang med et meget forretningsorienteret og strategisk vigtigt it-projekt. Det kan være en stor ERP-implementering, et platformskift eller en integration af et opkøb. Om virksomheden giver it-direktøren 300-500.000 mere om året sammenholdt med en investering til 300 millioner, betyder ikke noget, vurderer Niels Bentzen.
Men headhunteren mener, at it-direktørerne kunne være langt bedre til at forhandle lønaftaler. De skal blot lære at stille de rette krav.
- Det er ikke ofte, at it-direktørernes kontrakter er performance-orienterede. Det er ellers en oplagt måde at få en bedre lønpakke på. Hvis it-direktørere kan få målt deres ydelser, og hvor stor en værdi de skaber til forretningen, så bliver det meget mere håndgribeligt. Jo mere forretningsværdi de kan skabe, jo mere løn kan de tillade sig at få, fastslår Niels Bentzen.
Men indfrielsen af performance-kravene kommer ikke af sig selv. I mange virksomheder er det ikke kun en ledelse, der skal overbevises, men en hel kultur, der skal ændres.
- I Danmark er det ikke almindeligt at måle it-direktørers bidrag til forretningen. Simple måleområder som service, omkostninger og merværdi bliver ofte slet ikke anvendt. Det på trods af, at mange af it-direktørens medarbejdere bliver målt på alle leder og kanter. Eksempelvis ser man ofte, at projektledere måles på deres delleverancer, siger headhunteren.
Det internationale niveau
Selv om Niels Bentzen er skuffet over det lave performance-orienterede kontraktniveau, så understreger han, at det trods alt er stigende. Det hænger sammen med, at stadig flere it-direktører kommer til udlandet og får en hel ny type erfaring.
- De danske, internationale it-direktører er meget bedre til at forhandle kontrakter. De har lært af de internationale forhold og taget dem med tilbage. De stiller eksempelvis helt andre krav til pensionsudbetaling, sign-on bonus eller gyldne håndtryk. Eller de har måske som udstationerede fået helt andre forventninger til deres lønpakker. De har måske fået betalt husleje eller skole til børnene, fortæller Niels Bentzen.
Ud over den højere betaling, lærer it-direktørerne også at blive bedre til at værdifastsætte sig selv, når de er i udlandet.
- It-direktørerne skal selv være opmærksomme på, hvilken påvirkning de har på forretningen, hvilken værdi de skaber, og dermed hvad de er værd. I udlandet bliver de vant til at blive målt og at skulle skabe synlige resultater. De kommer derfor ofte tilbage med helt andre krav til ledelsen. Eksempelvis stiller de krav om en passende bonus, når et givent projekt lykkes, og de ønskede besparelser er opnået, fortæller Niels Bentzen.

Boks:
de højest lønnede
Gennemsnitsmånedsløn for direktørgruppen i kroner

1. Divisionsdirektør 84.050
2. Personaledirektør 84.376
3. Vicedirektør 83.826
4. Adm. dir. 83.783
5. Økonomidirektør 80.913
6. It-direktør 80.154
7. Produktionsdirektør 78.467
8. Vice president 78.107
9. Regionsdirektør 73.525
10 Marketingdirektør 71.330
11. Salgsdirektør 71.976

(Kilde: Ledernes Hovedorganisation, december 2004)

ledere med frynsegoder
It-direktører
og it-chefer Alle
Firmabil 35 pct. 27 pct.
Avis 32 pct. 20 pct.
Telefon 73 pct. 53 pct.
Syge- og
sundheds-
forsikring 25 pct. 19 pct.
Hjemme-pc 66 pct. 34 pct.
Outplace-
mentaftale 1 pct. 1 pct.

Kilde: Ledernes Hovedorganisation, 2005

Kvinder er steget mest
Ifølge en lønstatistik fra fagforeningen Prosa er kvindernes løn steget et pænt stykke mere end mændenes i it-branchen. Mens mændenes lønstigning fortsat lå pænt på 6,1 procent oplevede it-kvinderne i 2004 en lønstigning på 10 procent.

HP-direktør får fem ugers ferie
Ud over den årlige løn på 8 millioner kroner, et "sign-on fee" på over 27 millioner kroner og for mange millioner aktieoptioner har Hewlett Packards nye direktør Mark Hurd også ferie med i kontrakten! Han forbeholder sig ret til at holde fem ugers ferie med familien om året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere