Oprør i Oracle efter fyring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. maj 2005.


Fyringen af en salgschef for fortidige synder har bragt Oracles sælgerkorps i harnisk. Flere søger væk.

Oracles nylige fyring af salgschef Steen Knudsen har ført til, at hele sælgerkorpset har sendt et fælles mistillidsvotum til administrerende direktør Stig Jørgensen, erfarer Computerworld.
Sagen fremmaner spøgelser fra sidste års afskedigelser af Oracles danske topchef Peter Perregaard og salgsdirektør Jan Skelbæk efter en intern amerikansk revision. Begge trak efterfølgende Oracle i retten for uberettiget fyring.
Ifølge Computerworlds oplysninger blev salgschefen, der med succes har tilbragt 15 år i virksomheden, sat på porten på grund af sit brug af såkaldte "side letters", en slags tillæg til kundekontrakter, som har været almindelig praksis i branchen, men ikke længere må benyttes. Sagerne går imidlertid flere år tilbage, og det har rystet sælgerne, der klandrer ledelsen for at have gennemført en fyring med tilbagevirkende kraft.

De frygter selv at kunne blive udsat for det samme, eftersom alle for få år siden benyttede side letters til at give kunder ekstra rabatter og dermed nå deres salgsmål.
Som en kilde udtrykker det, kunne Oracle lige så godt have fyret administrerende direktør Stig Jørgensen eller Oracle-topchef Larry Ellison, for de har også gjort det.
Stig Jørgensen ønsker hverken at kommentere fyringen eller klagebrevet fra sælgerne over for Computerworld.
- Der er tale om en intern personalesag, som jeg slet ikke vil gå i detaljer med, siger han.
Ubehag ved at der på den måde rodes op i gamle sager og angst for selv at blive ramt af en side letter boomerang har medført, at flere sælgere søger væk fra Oracle. Uvisheden skyldes tilsyneladende, at der frem for en streg i sandet mellem før og efter forbuddet tegner sig en gråzone, hvor man ikke kan vide sig sikker.
Oracle tager i øvrigt i juli afsked med økonomidirektør Kristian Bak, der forlader virksomheden for at skrive bøger og undervise.
Steen Knudsen ønsker ikke at kommentere sin afgang fra Oracle. Men han udtrykker gerne glæde over netop i denne uge - en halv snes dage efter bortvisningen - at være tiltrådt et nyt job som salgschef hos Ementor. Her følger 70 nyansættelser i hælene på 36 fyringer i en større rokade.
Den amerikanske finansskandale om Enron førte sidste år til en hel stribe fyringer af topfolk i danske afdelinger af amerikanske selskaber. Foruden Perregaard og Skelbæk mistede eksempelvis IBM-direktionsmedlemmet Flemming Noes-Rasmussen sit job sammen med flere mellemledere, og HP's administrerende direktør Niels Svenningsen fandt en hurtig exit til det mindre TopNordic efter en intern revision.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere