Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. maj 2005.
Jo mere struktur på ledelsen, jo højere
aktieværdi. Så klar er meldingen fra it-giganten EMC, der har været igennem den tunge proces at indføre corporate governance.
Det virker tungt. Meget tungt. Den amerikanske version af corporate governance - god selskabsledelse - stiller juridiske krav om, at processer beskrives i mindste detalje, at ny regnskabsinformation offentliggøres, og at bestyrelsen står personligt til ansvar for eventuel fusk.
Men Mike Ruettgers, it-virksomheden EMC's bestyrelsesformand, mener, at det hårde arbejde kan ses direkte på den langsigtede aktionærværdi.
Ifølge Mike Ruettgers viser en undersøgelse fra Wall Street Journal en direkte sammenhæng mellem, hvor god selskabsledelsen er, og hvordan virksomhedens aktier klarer sig.
EMC's egen aktiekurs er inden for det seneste år - hvor de nye regler for corporate governance er blevet fulgt - steget fra 10,5 til 14,22 dollars pr. aktie.
I tirsdag fortalte Mike Ruettgers under et møde i det amerikanske handselskammer, at EMC for længst har indført corporate governance, selv om der er et halvt år til den amerikanske skæringsdato. Han mener, at alle virksomheder kan drage fordel af at være proaktive inden for god selskabsledelse.
Den største ændring hos EMC er bestyrelsens rolle. Den nye amerikanske corporate governance-lov, Sarbanes-Oxley, stiller krav om, at bestyrelsen tager langt mere ansvar. Det har EMC forsøgt at leve op til ved at lade bestyrelsen indgå i en række opgaver, der tidligere var forbeholdt ledelsen.
- Bestyrelsens traditionelle rolle har været at sikre den langsigtede strategi og vælge topledelsen. I dag skal den også sikre, at der er gode regnskabssystemer, at juridiske krav bliver overholdt, og at bestyrelsen får rettidig og fyldestgørende information, siger han.
Ændringerne har ikke været uden konsekvenser. Bestyrelsesmedlemmerne bliver i deres nye rolle stillet personligt til ansvar.
- Der er en meget større risiko forbundet med at sidde i bestyrelsen i dag. Medlemmerne er i princippet de første efter ledelsesgruppen, der står til ansvar, hvis der er seriøse problemer i virksomheden. Konsekvensen kan være op til 25 års fængsel, siger Mike Ruettgers.
Der er også stillet krav om, at bestyrelsesmedlemmer lægger langt flere timer i arbejdet.
- Det øgede tidskrav betyder, at det kan være svært for en aktiv direktør at lægge de krævede timer i arbejdet. Det er svært at finde egnede kandidater, og derfor er det blevet udbredt i USA at anvende rekrutteringsvirksomheder til at finde de rette bestyrelseskandidater, fortæller han.
Bestyrelsen stiller i dag også helt andre krav til ledelsen end tidligere. Bestyrelsen skal sikre, at de ledende medarbejdere er uafhængige og ikke har økonomiske interesser, der kan få dem til at handle i strid med virksomhedens interesser.
- Tidligere var det et problem, at bestyrelsen ikke kendte ledelsens samlede lønpakke. I dag bliver hele seniorledelsens lønpakke tjekket igennem for eventuelle skjulte bonusser, siger bestyrelsesformanden.
Det største arbejde for EMC's organisation har været at dokumentere forretningsprocesser og kontrollere regnskabsposter ned til mindste detalje.
- Vi har været igennem en stor runde med at dokumentere alt: vores politikker, procedurer, processer og ikke mindst korrespondance. Der er sat høje krav til informationsniveauet, hvilket betyder, at vi eksempelvis skal gemme e-mails i syv år, fortæller han.
Læs mere om corporate governance i Computerworld CIO, der kommer sammen med avisen i dag.
Boks:
corporate governance
Sarbanes-Oxley er loven, der skal sikre, at børsnoterede virksomheder i USA lever op til corporate governance - god selskabsledelse. Loven er delt op i flere sektioner. En af dem, der får mest opmærksomhed, er 404, som kræver en årlig evaluering af alle interne kontroller og procedurer i forbindelse med regnskabsaflæggelse. Det betyder, at virksomhedens processer skal gennemgås. Den 1. november 2005 skal virksomhederne leve op til kravene i loven.
Boks:
udenlandske virksomheder i usa
Efter at virksomheder skal leve op til de nye corporate governance- krav i USA, er flere udenlandske virksomheder blevet langt mere forbeholdne med at lade sig børsnotere i landet. Der er i dag tre danske selskaber noteret i USA: Torm, TDC og Novo Nordisk.
Billedtekst:
nye love - Der er en meget større risiko forbundet med at sidde i bestyrelsen i dag, forklarer Mike Ruettgers, EMC's
bestyrelsesformand
