Danskerne holder igen med mobilen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. juni 2005.


Danmark er et af de mest konkurrenceprægede mobilmarkeder. Minutpriserne er lave og mobiltelefonerne udbredt. Men danskerne er bagud på mobilsnakken og konservative brugere af mobiltelefoner.

Fremtiden bliver mobil, men hvis man venter på nye teknologiske revolutioner, bliver man skuffet. Og samtidig er danskerne overraskende tilbageholdende med mobilbrug i forhold til andre lande - på trods af, at Danmark er det land, hvor konkurrencen på mobilmarkedet har drevet priserne længst ned.
Sådan lyder et par af de konklusioner, som Senior Manager hos Nokia Networks, Ilkka Lakaniemi, kommer med efter at have analyseret tal og data fra mobiloperatører, brugere og offentlige instanser fra lande over hele verden.

Ilkka Lakaniemi har i fem år arbejdet intenst med research og strategi hos Nokia Networks, og formålet med arbejdet er at få afdækket, hvor hurtigt mobiltelefonen erstatter fastnet-telefonen og ikke mindst hvordan og hvorfor. Her har det danske marked overrasket.
- Vi ser, at Danmark er et meget modent marked for mobiltelefoni, hvor næsten alle danskere har en mobil, men de bruger den ikke i samme grad som mange andre lande, siger Ilkka Lakaniemi, der peger på kommunikationskultur som en af de mulige forklaringer: Det ligger måske bare ikke til danskerne at føre lange samtaler over mobiltelefonen, sådan som man gør i eksempelvis Finland.
I Danmark er godt 30 procent af de talte minutter mobile, mens det samme tal for Finland er 52. Portugal er helt oppe på 55 procent. Nokia kan ikke forklare danskernes tilbageholdenhed, men den er ærgerlig, mener Ilkka Lakaniemi.
- Jo mere folk bruger mobiltelefonen, jo mere fortrolige bliver de også med de tjenester, der tilbydes, og som kan hjælpe til med at forbedre effektivitet og kommunikation, siger Ilkka Lakaniemi og peger på sms'en som et godt eksempel på en tjeneste, der i dag har fundet bred anvendelse både blandt private og virksomheder.
På samme måde vil fremtidens mobiler tilbyde en lang række tjenester, som Nokia mener, vil gøre både arbejdsliv og privatliv mere effektivt. Eksempler herpå er e-mail, kalenderfunktioner og mobilt internet.
- Kulturen omkring kommunikation er langsomt ved at blive global, og brugere over hele verden begynder at efterspørge de samme ting. Men mennesker er som udgangspunkt meget konservative. De er villige til at bruge nye ting, men sandsynligheden for det er større, hvis det er en del af noget, de kender i forvejen, siger Ilkka Lakaniemi, der dermed udvander forestillingen om såkaldte "killer-apps", der er applikationer, som på kort tid dramatisk vil ændre vores liv.
Ilkka Lakaniemi er ikke i tvivl om, at efterspørgslen efter mobilitet i løbet af kort tid vil give os mobiltelefoner, der både kan bruge VoIP på trådløse netværk og almindelige mobilnet, men han nedtoner teknologiens direkte konsekvens for den almindelige bruger.
- Konvergens mellem teknologier kommer til at ske hurtigt, men brugerne vil ikke lægge mærke til det i praksis. Vores erfaring er, at brugerne går efter mobiliteten som det primære og er mindre interesserede i hvilken teknologi, der ligger bag, mener han.
Ilkka Lakaniemi peger på fastnettelefonen som argument for efterspørgslen efter mobilitet: De trådløse fastnet-telefoner ligner mere og mere mobiltelefoner og har efterhånden samme funktionalitet.
- Det er et simpelt bevis på den tommelfingerregel, der gælder inden for næsten alt teknologi: Hvis det kan blive trådløst, bliver det trådløst, siger han.
Selv om danske virksomheder og privatbrugere kun langsomt tager mobiltelefonien til sig som eneste telefon, er det ifølge Nokia allerede ved at ske i vidt omfang. Analysen viser, at antallet af talte mobilminutter på verdensplan vil overhale fastnetminutter omkring 2007. Dette gælder også Danmark, der oplever et generelt fald i antallet af fastnet-abonnementer allerede nu.

Billedtekst:
hvermandseje - Alle danskere har en mobil, men de bruger den ikke i samme grad som mange andre lande, siger Ilkka Lakaniemi, Senior Manager hos Nokia Networks.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere