Millioner af kroner til Edlunds ansatte

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 3. juni 2005.


Hvert år deler softwarehuset Edlund 20 procent af overskuddet ud til medarbejderne. Sidste år blev det til 144.000 kroner per næse.
SILICON HILLS Efter tilbagegang to år i træk har det københavnske softwarehus Edlund slået turboen til og sendt omsætningen i vejret med 66 procent, mens indtjeningen steg fra 9 til 22 millioner kroner.
Firmaets deler altid 20 procent af overskuddet med de ansatte, hvilket i 2004 betød en ekstra udbetaling til hver på omkring 144.000 kroner.
- Vi er en hyper-specialiseret virksomhed, hvor alle ansatte som et minimum skal have en kandidatgrad, fortæller stifter og administrerende direktør Erling Edlund.

Videnskab og datalogi
Edlunds løsninger til forsikringsbranchen bygger på en kombination af de to fagområder forsikringsvidenskab og datalogi: Liv.net er et rammesystem til administration af livsforsikringspolicer og pensionsordninger. Skade.net retter sig mod administration af skadesforsikringer. Unitlink.net er en Unitlink-løsning, hvor Unitlink svarer til bankernes kapitalpension. Endelig er der Brutalis, der er en såkaldt "asset liability model" for livsforsikrings- og pensionsselskaber.
Produkterne er udviklet til .Net-platformen og alle kundespecifikke rettelser kan klares i et vilkårligt af de cirka 20 programmeringssprog, som understøtter .Net (f.eks. C#, C++, Visual Basic, Pascal eller Java).
- Alle løsninger implementeres af os selv, og derefter kan kunderne overtage kildekoden. Så kan kundens egen it-afdeling være medudvikler og dermed overtage en stor del af vedligeholdelsen, siger Erling Edlund.
Et kæmpehit
Idéen med at lade kunderne overtage kildekoden blev fostret samtidig med, at .Net-teknologien så dagens lys for omkring tre år siden og har ifølge Erling Edlund været "et kæmpehit".
Edlund har kapacitet til en til to nye kunder om året og ansætter i gennemsnit 1,2 ny medarbejder hver måned.
Konkurrenter som Tia Technology og Forsikringens Datacenter ser Edlund ikke meget til, fordi "kunderne som regel kommer af sig selv".
I øjeblikket er selskabet ved at implementere en løsning hos pensionspengetanken ATP i samarbejde med IBM.
- Vi er åbne over for partnerskabsaftaler og vil gerne lave mere både med IBM og med andre partnere, siger Erling Edlund.
Der er kun et begrænset antal forsikringsselskaber i Danmark, så Edlund er begyndt at rette blikket mod udlandet.
I øjeblikket arbejder virksomheden på Island og har i mange år også arbejdet på Færøerne.

Øl og it
Softwarehuset, der holder til ved Valby Bakke i København, har købt flere af de omkringliggende kæmpevillaer og arbejder på at etablere en slags campus, hvor der både er boliger og erhverv samlet med stier mellem husene.
- I øjeblikket har vi kapacitet til 150 medarbejdere her i Silicon Hills, som Erling Edlund betegner området.
Det var her, at Danmarks første computer, DASK, stod i sin tid, og det er ifølge Edlund sodavand, øl, kunst og it, der er de gennemgående træk på Valby Bakke, hvor også Carlsberg holder til huse.

Billedtekst:
- Vi er åbne over for partnerskabsaftaler og vil gerne lave mere både med IBM og med andre partnere, siger administrerende direktør i Edlund, Erling Edlund. Foto: Torben Klint

Boks:
Årsregnskab
Edlund A/S
Millioner kroner 2004 2003
Omsætning 96,9 58,1
Resultat af primær drift (EBIT) 34,6 14,0
Resultat før skat 33,3 13,4
Resultat 22,4 8,9
Egenkapital 94,0 76,1
Antal ansatte 61 55




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere